Glimt af en lejlighed

Det er efterhånden blevet en tradition; hver sommer morer Nico og jeg os med at købe nye dimser til hjemmet, fornye os lidt på plante-fronten og skrubbe gulve helt i bund. I år er ingen undtagelse, og i sidste uge gæstede vi både IKEA, Plantorama og H&M Home for at få årets ønskeprojekter sat i gang. På en eller anden måde, ender den slags altid med at være mere omfattende end vi forestiller os; men resultatet bliver altid så skønt. Og er der noget bedre end et rengjort hjem med lidt hint af nyt? I år har de største projekter fundet sted på Nicos kontor. Vi har monteret et hæve-sænke bord, købt en kontorstol og ryddet op i alle de engang-så-vigtige papirer. Resten af hjemmet nyder bare godt af nye dimser og pynt. Uanset, føles det i hvert fald rart. 

Julerier

Det har taget mig lang tid at komme i julestemning i år. Jeg har haft for travlt til at pynte op, for travlt til at se julefilm og for travlt til at tænde mit kalenderlys. Jeg har haft travlt med rare ting, så på den måde er det slet ikke så katastrofalt; det har bare gået mig lidt på, at jeg ikke havde tid til at julehygge, når jeg nu holder så meget af det.

Men nu, er jeg klar. Jeg har pyntet op, (næsten) brændt kalenderlyset ned til den korrekte dato, jeg har købt julegaver, hængt en mistelten op, være til julefrokoster en masse, set en fantastisk julefilm (tip følger!), og været hjemme ved min mor, hvor julestemningen er størst og bedst. Ah. Nu tror jeg på, det snart er jul. Og jeg er endelig klar.

Den sidste juletid kommer til at stå på julebag med en sød veninde, besøg af en anden sød veninde, filmaften med min søster, julegaveshopping med Nico og stille aftener med varme striktrøjer, julefilm, te og brunkager. Det bliver herligt.

... Men først skal jeg lige have hængt en lyskæde op på altanen. Det gør jeg nu.

To build a home – Vol. 3

Vi rykker fortsat rundt i det lille hjem; anskaffer pyntedimser og afskaffer gamle møbler, bytter rundt på billedrammer og diskuterer optimal placering af Nicos bonsaitræ. Det er hyggeligt, og jeg nyder at gøre det hele lidt mere hjemligt.

Lige for tiden er vi mest i pynteafdelingen af indretningen. Jeg har altid været en tingel-tangel pige og vild med dimser og nips – men problemet er, at det så ofte bare ender med at rode. Derfor har vi nærmest ingen pynt haft i denne lejlighed, siden vi flyttede ind. Det har vi ændret en smule på efterhånden, og jeg har fået lov til at pynte igen. Bare lidt.

Vi er vilde med kobber, og det bærer meget af vores pynt nok præg af. Egentligt startede det som et kompromis, fordi jeg elsker sølv, og Nico er vild med guld. Men nu er alting kobber, og jeg er blevet svært glad for farven.

Udover nips og dimser, har vi også lige været i Plantorama og købe lidt grønt. Vi har fået en høj plante til stuen (billede følger), og krydderurter til altanen. Den slags er altså hyggeligt. Jeg bliver gladere og gladere for vores lille hjem. 

To build a home – Vol. 2

Jeg havde egentligt lovet mig selv, at jeg ville blive bedre til at dokumentere vores lille hjem og de mange ændringer, der er sket i det. Men ændringerne sker jo hele tiden; hver dag flytter vi rundt på et eller andet, smider noget i kælderen og flytter noget nyt ind. Og hver eneste dag føles det hele lidt mere rigtigt, mere hjemligt, mere afslappende. Jeg er så glad for at bo her. Hvis man kan være forelsket i en lejlighed, er jeg det helt sikkert allerede.

Vi laver som sagt hele tiden et eller andet om herhjemme, udskifter møbler og indkøber småtterier. Simpelthen fordi det er smaddersvært at indrette dobbelt så mange kvadratmeter, som man havde før – især fordi, vi har valgt ikke at beholde særlig mange møbler. Og de møbler vi har taget med os fra den gamle lejlighed, drømmer vi allerede om at skifte ud. For med en ny lejlighed kommer nye boligdrømme. Og jeg er så glad for at kunne få indfriet nogle af mine.

Vi er efterhånden færdige med vores gang, der er blevet til et fint og hyggeligt rum med sorte møbler og tændte stearinlys. Vi har anskaffet os en smuk kommode, en lille tavle (som jeg elsker at skrive beskeder på), et spejl, en bænk med skoopbevaring, og min søde søster har foræret os en stumtjener. Der er snart ikke plads til mere i gangen, og det er rart at have lejlighedens allerførste rum helt færdigindrettet.

Vores kontorer er stadig to seperate hyggeprojekter, som vi nyder at justere på. Mit kontor er næsten færdigindrettet, og senest har jeg tilføjet et lille bord og en læselampe til mit nye læsehjørne. Nicos kontor er derimod slet ikke færdigt endnu; han mangler både skabe og reoler, men i mellemtiden har vi bygget et stort skrivebord til ham med plads til kontordimser og computernørderi. 

Nico kalder altid mit kontor for lejlighedens pastelrum – hvorimod hans er det stik modsatte. Planen er, hans kontor hovedsageligt skal holdes i mørkt træ, og det giver sådan en sjov kontrakt til resten af lejligheden. 

Vi pusler stadig i køkkenet, men manglerne er begyndt at nærme sig småtingsafdelingen. De næste planer er, at få anskaffet os et vitrineskab til vores finere stel og at få ophængt et vægur. Og så tror jeg også snart, vi er færdige med dét.

Jeg er i øvrigt blevet smadderglad for Nicos tilbygning, der både fungerer som et køkkenbord og som en måde at adskille køkkenet fra stuen på. Det fungerer så fint for os at spise vores morgenmad der, og jeg elsker at sidde på de høje køkkenstole og snakke løs, imens Nico laver mad. Det er virkelig hyggeligt.

Stuen er et større projekt, og vi er slet, slet, slet ikke færdige med den endnu. Vi mangler nyt spisebord, vi mangler nyt sofabord, og vi mangler den helt rigtige kobberfarvede lampe, der skal hænge over det nye sofabord. Men for hver dag der går, får vi tilføjet mere og mere hygge til det store rum, og da vores sofa ankom i sidste måned, hjalp det så meget. Jeg er i øvrigt meget vild med den sofa – og vild med at vi har plads til et så uhyrligt stort møbel, uden at det fylder for meget.

Soveværelset er der intet nyt ved, da vi har nedprioriteret det, indtil vi har fået helt styr på de andre rum. Men jeg glæder mig til, at turen kommer til det. Og jeg glæder mig over, at vores lejlighed føles mere og mere som et hjem. Det helt rigtige hjem, endda.

To build a home

Vi flyttede i weekenden. Kasser fyldt med bøger, køkkenmaskiner, tøj og nips blev transporteret frem og tilbage midt i Odenses myldretrafik. Min himmelseng blev skilt ad og samlet igen, vores tøjskab blev smidt ud, og vores kælderrum blev tømt. 4 år forsvandt så hurtigt, og pludselig stod jeg i en tom lejlighed og spekulerede på, hvordan den nogensinde havde været mit hjem. En nøgen lejlighed er en mærkværdig ting.

Vi sagde farvel til vores første lejlighed og goddag til vores nye. 110 kvadratmeter i hjertet af Odense, 4 værelser og en større altan. Vores nye lejlighed er en ægte voksenlejlighed med plads til fremtidsplaner, og jeg elsker den allerede. Selvom den er alt for hvid, alt for bar, alt for stor og rungende, så er den også alt det, som Nico og jeg har ledt efter. Her skal vi bo, og her er vi i gang med at bygge et hjem – og hvis du er nysgerrig efter, hvordan en flytning ser ud, 3 dage efter den har fundet sted, kan du smugkigge lidt her; 

Vores køkken er en del af stuen og er derfor meget åbent, lyst og en lille smule knebent med skabsplads. Vi har slet ikke fået pakket alle vores køkkenmaskiner og porcelæn ud endnu, men vi er i gang med at løse pladsproblemet med en tilbygning. Den lille tilbygning er kombineret køkkenbord og skabsplads, og vi bygger en halv meter mere på, tror jeg. Det burde give lidt mere plads til opbevaring og samtidig lukke køkkenet lidt mere af i forhold til stuen. Det er et projekt, Nico elsker at sysle med, da han er ægte køkkenmenneske, og jeg har givet ham fuldstændig frie tøjler. Jeg er sikker på, at det nok skal blive skønt. 

Vores stue ligger i forlængelse af køkkenet og er lige nu præget af midlertidighed. Vi venter på en stor U-sofa, der nok først leveres i november, så vi har sammensat en midlertidig sofa af madrasser og gamle sofapuder. Vi venter på et firkantet spisebord, så vi bruger vores gamle ovale indtil da. Og vi drømmer om et nyt sofabord – men tør ikke købe et nyt, før vi har set det i forhold til den nye sofa. 

Det hele er lidt midlertidigt, men det er også hyggeligt indtil da. Og vi nyder pladsen, de flotte gulvvinduer og altanen med udsigt til forbisusende toge.

Vores nye soveværelse er mindre end vores forrige – til gengæld er der bedre skabsplads og perfekt udsigt. Min elskede himmelseng er flyttet med os fra den gamle lejlighed, og nu står den op af et stort vindue, så det føles som om, vi sover halvvejs udendørs. Når mørket sænker sig, er det så smukt – perfekt til flyvske tanker og gabende øjeblikke.

Planen er, at vi hænger et fjernsyn op overfor sengen, installerer en kommode og et gulvspejl og hænger mit yndlingsmaleri op – men ellers er det stort set færdigt. Og det er sådan et fint lille rum med plads til store drømme. 

Mit hjemmekontor er en ønskedrøm, der går i opfyldelse. De hvide reoler giver mig plads til, for første gang nogensinde, at have alle mine bøger stående samlet. På rad og række, side om side står de og lyser rummet helt op, imens min nye, magelige lænestol indbyder til stille læsestunder og bladren. 

Kontoret er slet ikke færdigt og er endnu bart med dets hvide og uberørte vægge, men jeg er allerede glad for det lille rum, der i de seneste dage har fungeret som Nicos og mit tilflugtssted fra larm, flytterod og papkasser. 

På et senere tidspunkt drømmer jeg om hylder over skrivebordet med billedrammer og kontornips, et lille bord ved siden af lænestolen med plads til en kop te og måske en læselampe, en ophængt billedramme og gardiner – men indtil da, er det stadig et fint rum fyldt med hjemlighed.

Nicos kontor fungerer i øjeblikket som pultekammer – men efterhånden som vi får pakket ud og fjernet papkasser, er jeg sikker på, at det bliver et skønt rum. Rummet er i sig selv helt fantastisk med gulvvinduer og en særpræget panorama-effekt, der får mig til at føle, at jeg står lige midt i Odenses hektiske byliv. 

Hvor interessant er det at se et badeværelse? Det er nok ikke særlig relevant eller spændende, medmindre man selv skal bruge det. Dog er jeg lykkelig for vores badeværelse, som simpelthen er så nyt og så fint – og så knuselsker jeg min vaskemaskine, som er en indflyttergave fra mine forældre. At kunne vaske tøj uden at skulle løbe frem og tilbage mellem lejlighed og vaskekælder er virkelig ægte luksus og ah-følelse. 

Vores entré er i øjeblikket et ægte jakkekaos, da vi endnu ikke har fået hængt knager op. Planen er dog, at det skal blive et lille hyggeligt rum med spejl, en fin kommode og opbevaring til tøj og sko. Indtil videre er det dog bare blevet et hjem for Nicos bonsaitræ. 

Og det var dét. Et lille lykkeligt kaos som langsomt er ved at blive til et hjem.