Intet nyt er godt nyt, siger man.
Personligt har jeg altid hadet det udtryk. Hadet passiviteten i det. Hadet at det implicit indikerer, at lykke ikke er noget, man råber højt om eller deler. Men nu er det begyndt at ræsonnere med mig alligevel. For jeg har ikke meget nyt at sige. Selvom jeg har det helt fantastisk.
Lykke er en sær følelse at skulle beskrive. Til dels også en uinteressant følelse. I hvert fald i mit tilfælde, hvor jeg traver Odense rundt, nyder solskinnet og er fyldt med stille lykke over ting så trivielle som lysindfaldet i mit soveværelse, friske danske jordbær, morgendukkerter i Odense havnebad og lyserøde solnedgange set fra Byens Bro med Nico i hånden. Ikke desto mindre, er jeg lykkelig. På en helt hverdagslig, sommerlig – og muligvis kedelig – måde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar