Mit behov for scrapbooking opstod egentligt lidt bagvendt. Jeg har nemlig altid været sådan en, som har samtlige gemt kvitteringer, biografbilletter og ligegyldige noter, jeg kunne få fingrene i. Jeg aner ikke hvorfor, jeg hader bare at skille mig af med den slags – også selvom de mange papirlapper slet ikke tjener et formål.
Scrapbooking er i virkeligheden mit forsøg på at give de mange små, ligegyldige papirlapper et formål. Jeg kan godt lide tanken om at samle små ting sammen og lime dem ind i en bog som minder. Og desuden har scrapbooking den fordel, at det også giver mig et sted at samle mine mange polaroidbilleder, som ellers også blot ligger og flyder. De nedskrevne ord og refleksioner er nærmest kun en sidegevinst og langt fra det primære. Men jeg hygger mig med det; nyder at skrive med kuglepen og selv forme mine ord. Det gør man jo så sjældent efterhånden.
Faktisk har jeg opnået en vis milepæl i mit scrapbookeri, fordi jeg nu har udfyldt en hel scrapbook. Det er jeg mærkværdig stolt af, for jeg har ellers aldrig været i stand til at færdigsskrive en dagbog. Det har også betydet, jeg pludselig havde en undskyldning for at købe en ny scrapbook; og denne gang faldt valget på en brun, spiralindbundet sag fra Kraft. Den er helt perfekt til formålet og med rigelig plads til kreative kruseduller, store sammenlimede kompositioner og, som jeg bruger den til, en kombi af det hele.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar