Festballonerne hænger stadig i min stue, og sofaen står stadig i mit soveværelse. Min lejlighed er i en eftertilstand, og jeg er i en mellemtilstand. Mellem ferie og arbejde, mellem studie og arbejdsløshed, mellem specialestress og hverdagslykke. Min te står på mit arbejdsbord og bliver kold, fordi jeg hele tiden finder på noget andet og bedre at tage mig til end at skrive. Måske burde jeg være stresset over det hele, men jeg har for travlt med at læne mig tilbage og nyde nuet. Det hele er jo så flygtigt alligevel.
Den seneste uge har været en hvirvelvind af indtryk, oplevelser og guldstunder. Jeg fik bekræftet alle mine bange anelser og fik smidt et worst-case-scenario i hovedet, og som altid var det værst tænkelige udfald slet ikke det værste overhovedet. Jeg er fortrøstningsfuld og håbefuld, og selvom jeg ikke har en facitliste på, hvem jeg skal blive til, og hvad jeg skal lave, når jeg afleverer mit speciale, så ved jeg, at jeg allerede er på vej dertil.
På det seneste har jeg ikke skrevet meget speciale, men til gengæld har jeg læst to gode bøger, gjort rent, været til sommerfest og drukket en masse shots med søde mennesker, gået lange ture med fjollet teenagemusik i ørerne, spist is med Nico og nydt en doven nattøjssøndag (igen). I næste uge venter to arbejdsdage, Grøn Koncert og en massiv mængde specialeskriveri. Det har jeg lovet mig selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar