onsdag den 6. december 2017

Om at skrive dagbog (eller scrapbook?)

Jeg har altid været tiltalt af idéen om en dagbog. Jeg har bare aldrig kunne finde ud af at holde den ved lige. Det er overraskende tidskrævende at tage sig tid til at skrive og reflektere – især når man ved, det ikke er brugbart for andre end en selv. Men det er nok omvendt det, der gør dagbogsskriveriet til sådan en god og sund øvelse. At skrive udelukkende for sine egne øjne og uden dybere motiv.
I midten af juni måned begyndte jeg at tage dagbogsskriveriet op igen. Hvorfor, ved jeg egentligt ikke. Nok mest af alt fordi, jeg tilfældigt stødte på en notesbog i perfekt størrelse i Disney Store. Og måske fordi jeg godt vidste, jeg manglede et sted at indsætte alle mine fremkaldte billeder, polaroid-knipserier, biografbilletter og andre mærkelige papirsminder, som jeg altid gemmer. Og hvorfor ikke indsætte dem ved siden af ord, som måske bliver hyggeligt at genlæse engang? Og som ikke andet er terapeutiske at skrive?
Jeg skriver ikke dagbog hver dag, men kun når jeg har noget at sige. Jeg har heller ikke et fancy system, og skriver ikke i den populære bulletjournal-form. I stedet er det bare ord, billeder og indklistrede minder. Men det er hyggeligt, og jeg nyder allerede nu at bladre frem og tilbage – og ikke mindst at sætte mig ned og skrive en smule, når jeg har tid og lyst. Det er altså fantastisk. 


mandag den 4. december 2017

Et besøg i Aalborg og et teaterstykke i Aarhus

Jeg har haft den dejligste weekend. I Aalborg og i Aarhus. Med en af de fineste mennesker i min verden. Søde Gitte, som jeg mødte ved et tilfælde for et par år siden ... 

Gitte og jeg mødtes gennem vores bogblogs i 2013 (tror jeg nok?). Vi var begge meget seriøse omkring vores bloggeri, og jeg tror, vi i lang tid betragtede hinanden lidt mistænksomt; vi var en sær blanding af konkurrenter og beundrere.
Men enhver mistro forsvandt, da vi mødte hinanden for første gang. For vi klikkede øjeblikkeligt. Vi delte selvfølgelig en passion for læsningen, men vi delte også den samme (sorte) humor, mange af de samme værdier og vi havde bare den der udefinerbare kemi, der gjorde, vi kunne tale i timevis. Og grine i timevis.
Vi har været veninder lige siden. Og jeg synes, det er sjovt, at noget så generisk som en blog bragte os sammen. Nu eksisterer vores blogs nemlig ikke rigtigt længere, men venskabet har varet ved. Selvom der næsten er et helt land imellem os, sørger vi for at ses 2-3 gange om året og besøger hinanden på skift. Denne weekend tog jeg turen til Aalborg, og det var hyggeligt som altid. Vi nåede både at besøge julemarkeder, lave juledekorationer, se en vidunderligt skør film og grine helt tosset sammen. Det var så herligt. Og så tiltrængt.

I går tog vi desuden toget til Aarhus sammen for se Aarhus Teaters version af Løven, heksen og garderobeskabet. Det var en fuldstændig magisk og virkelig fin oplevelse; kulisserne var så fint lavet, og det lykkedes virkelig teatret at føre mig til Narnia. Noget af skuespillet var lidt karikeret, men jeg forestiller mig, det var af hensyn til de mange børn, der også havde taget turen til teatret. Og det havde også sin charme alligevel.
Det var en perfekt afslutning på en hyggelig og tilpas julet weekend. Og hvis du har sikret dig billetter til forestillingen, kan jeg kun sige glæd dig

lørdag den 2. december 2017

Hello December!

Og så kom december. Endelig. Mit sine optændte gadelys, de første snefnugvarsler, julehygge og en fyldt kalender. December er en af årets smukkeste måneder, og hvert år bliver jeg helt forelsket i julehøjtiden på ny.
Denne december er også kærkommen, fordi november, hånden på hjertet, var hård. Det er en måned, jeg både skal fordøje og flygte lidt fra. Og hvad er bedre end at løbe direkte ind i decembers favn? Min kalender er allerede fyldt med rare aftaler og endnu rarere mennesker. I år vil jeg gøre mig umage med at tage mig tid til at nyde julen. Det nåede jeg nemlig ikke rigtigt sidste år ... 

I denne december vil jeg:
  • ... blive ved med at løbe. Selvom det er vildt koldt udenfor. Men med alle de julefrokoster i vente, kan det vist ikke nedprioriteres. Ahem.
  • ... bage en krydderkage. Findes der noget mere julet end nelliker og kanel? 
  • ... genlæse mine yndlingsjulefortællinger: Little Women af Louisa May Alcott, A Christmas Carol af Charles Dickens og en lille samling af engelske juledigte.
  • ... se Narnia på Aarhus Teater. Det skal jeg faktisk allerede på søndag med fantastiske Gitte.
  • ... forsøge at finde pakkelegsgaver, der er lige dele sjove og brugbare. Der er trods alt en grænse for hvor mange rensdyrpandebånd, man kan bruge. Eller hvad?
  • ... lokke Nico til at holde et vaskeægte julefilmsmarathon sammen med mig. Dyner i sofaen, popcorn og fjollede film hele natten lang. Kan eventuelt kombineres med julefrokosttømmermænd. 
  • ... købe gaver og pakke dem ind i nogenlunde god tid. Især sidstnævnte halter altid en smule. 
  • ... holde juleaften hjemme på gården i Janderup med familien. Med alle de skøre traditioner, alt det mad og alle de Disneyfilm der hører sig til i den anledning. 
  • ... krydse fingre for snevejr og lange gåtur med knitren under fødderne.
  • ... nyde nattøjsdagene mellem jul og nytår. Bare traske rundt i blødt tøj og sætte virkeligheden på pause. 
  • ... gøre lige så stille status på året. Og forsøge at finde ud af, hvad det næste år skal byde på. Jeg har nogle ret store beslutninger i vente, som kræver lidt tænketid. 
  • ... til frisør og få farvet hår inden årets nytårsfest (som vist nok holdes hjemme hos os igen i år). Jeg glæder mig til en aften i selskab med verdens bedste kæreste og verdens bedste søster. Hvor julen for mig er en familiehøjtid, er nytår i høj grad et samlingspunkt for vennekredsen. Og det er så skønt med den balance; som en dobbelt gevinst. Først familiefest og så en venskabsfest ugen efter. Hvad kan man ønske sig mere?
Har du gode planer for julemåneden? Hvad står øverst på din decemberliste?  


mandag den 27. november 2017

Lately ... #7

... Har jeg taget forskud på juleglæderne og spist æbleskiver. En masse æbleskiver, faktisk. Nico kan nemlig ikke fordrage dem, så når jeg køber en pose, er der kun mig til at spise dem ... Ikke at jeg klager.

... Har jeg nærmest levet i den Hogwartsstrik, jeg købte med hjem fra London. Den er simpelthen så blød – og farven er helt efterårsperfekt. Og så skader det jo heller ikke at blive mindet om lidt hverdagsmagi, tænker jeg.

... Har jeg fundet farveblyanterne frem fra kontorskabet og er begyndt at bruge mine malebøger lidt igen. Det giver altså bare sådan en ro, synes jeg. 

... Har vi udgivet to bøger på arbejdet, som jeg personligt er vildt begejstret for. Den ene er en virkelig fin, medrivende og vittig kærlighedsroman af Colleen Hoover, som er perfekt for alle bogelskere, idet den ene hovedperson er ivrig læser, og den anden har forfatteraspirationer. Den er fyldt med bognørderi og svimlende romance.
Den anden bog er muligvis min yndlingsbog af alle, jeg nogensinde har læst. Hvis man overhovedet kan sige den slags. Om ikke andet, betyder Jane Austens "Persuasion" rigtig meget for mig. Det er sådan en smuk fortælling om at finde kærlighed, når håbet om kærlighed egentligt forsvundet. Om efterår, samfundsforandringer og om nye chancer. Jeg elsker den bog, og jeg er så stolt over, at den nu findes på dansk i en god oversættelse og med et omslag, der er historien værdig.

... Har jeg været i biografen hele tre gange og set tre meget forskellige film. Jeg startede måneden med at se Bad Moms 2 med min søster og skønne Rikke. Det var en sjov film, og vi grinede alle tre, så tårerne næsten trillede. Til gengæld blev den til tider også lidt for plat – og dens forgænger var langt bedre. Men, det kunne jeg næsten have forudset. Det var en sjov biograftur i godt selskab. Og på den måde var alting, som det skulle være.
I sidste uge så jeg Mordet i Orientekspressen med mit arbejde. Dét var en film, jeg virkelig havde høje forventninger til uden egentligt at kende historien bag eller at have læst en eneste Agatha Christie-roman. Men filmen leverede og var voldsomt smuk. Slutningen haltede dog lidt, synes jeg.
Og her til aften har jeg set Victoria & Abdul med min søster. Endnu en film jeg gik ind til i blinde; men som virkelig var fin og rørende. Måske en smule for lang. 

... Har jeg nærmest konstant været udstyret med en rodet knold i håret. Det skyldes flere ting, men nok mest af alt dovenskab. Intet er nemmere end at få styr på sit hår med en knold, inden man løber ud af døren for at nå et tog.

... Har jeg julet lidt og bl.a. købt de her rædsomme/fantastiske juleøreringe med flamingoer. Jeg har ellers forsøgt at holde afstand til for tidligt juleri – men på torsdag finder jeg altså julepynten frem og pynter op. Julepynten skal jo op før den 1. december. Synes jeg.

... Har jeg holdt Jane Austen-marathon med bedste Mette. Vi havde den hyggeligste lørdag sammen, hvor vi snakkede løs, grinede over Mr. Collins (!) og sukkede over James McAvoy. Ah. Tiden fløj, og jeg nød at være sammen med hende, catche up og slappe af. Findes der noget bedre end studieveninder, der hænger ved?

lørdag den 25. november 2017

London #4: De sidste billeder

Det er allerede ved at være længe siden. Præcis en måned, faktisk. Og alligevel sidder oplevelsen stadig i mig: jeg er stadig lige begejstret, når jeg taler om turen i Harry Potter-studios eller bladrer igennem billeder fra den solrige efterårsdag i Hyde Park. Jeg er ved at få læst de bøger, jeg købte med mig hjem fra Waterstones, og jeg har travet Odense tynd iført mit blåstribede Ravenclaw-halstørklæde. Tiden går så hurtigt. Men det ændrer jo ikke på, at oplevelsen varer ved.

Der er egentligt ikke en dybere mening med dette indlæg – jeg ville blot dele det sidste udvalg af London-billeder med jer, før det bliver håbløst uaktuelt igen. Åh, det var sådan en god ferie. Og London var så smuk i sine efterårsklæder.

tirsdag den 21. november 2017

Om at have en stor blog ... og om at droppe den igen

Jeg havde engang en bogblog. Eller, det er faktisk lidt misvisende, for jeg har jo den stadig. Af princip har jeg nægtet at slette eller lukke den, for jeg bryder mig ikke om definitive afslutninger. Jeg holdte op med at have lyst til at blogge på den fra den ene dag til den anden. Og jeg er ikke sikker på, at det ikke også kan fungere omvendt: At jeg ikke pludselig får lyst til at blogge på den fra den ene dag til den anden igen. At jeg ikke en dag får lyst til at skrive en boganmeldelse igen, filme et book haul, eller skrive et par ord om Jane Austen igen. Det er bare ikke lige nu. Og det skyldes så mange ting.

Da jeg startede min bogblog i 2013, var jeg 22 år gammel. Jeg studerede Litteraturvidenskab og havde oceaner af fritid. Jeg manglede et kreativt output – og hvorfor ikke skrive om bøger, når jeg nu beskæftigede mig så meget med dem? Dengang var der ikke så mange danske bogblogs, og når man oprettede en bogblog var man nærmest øjeblikkeligt del af et lillebitte community, hvor alle delte den sammen interesse. Det var så nyt, og jeg blev hurtigt revet med. Og, utroligt nok, fik jeg relativ succes med det.
Bloggen var både min kreative legeplads, hvor jeg gradvist lærte at fotografere og genfinde den skrivestil, som jeg havde mistet undervejs i mylderet af universitetsopgaver. Jeg blev revet med og forsøgte hele tiden at forbedre mig selv; jeg var meget disciplineret og lavede Excel-ark med tidsplaner, manglende fotomateriale, tekster der skulle udarbejdes og meget mere. Og undervejs mistede jeg bare glæden ved det, og det der skulle have været en kreativ legeplads blev kvalt i sin egen form. Så jeg gjorde det eneste, jeg kunne komme i tanke om: Jeg tog en pause, gentænkte mit koncept, redesignede bloggen og forsøgte at være mere impulsiv. Det fungerede bare ikke rigtigt.
For jeg tror ikke, jeg kun var træt af bloggens form. Jeg var også træt af dens indhold (i det omfang som man kan være træt af bøger, altså). Jeg fik et job, hvor jeg skulle arbejde med bøger dagligt – og, utroligt nok, også blogge om bøger – og hvorend jeg befandt mig online, blev jeg forfulgt af booktubers og bookstagrammers, som jeg i sin tid selv havde valgt at følge. Alting var bøger, bøger, bøger. Jeg blev mættet. Og til sidst blev bøgerne bare for anonyme, og det internationale bogbloggermiljø blev alt for fokuseret på ting som antal læste bøger om året, antal købte bøger i måneden, antal timer brugt på at læse. Det blev ensporet, og jeg følte sommetider, jeg reducerede mig selv til bogsnak; at jeg fabrikerede en digital version af mig selv, der ikke lavede andet end at læse og prioritere bøgerne over alt muligt andet. Og det er slet ikke tilfældet, for selvom jeg elsker bøger, har jeg også så mange andre hobbyer og hverdagsglimt, jeg holder af at dele.

Så jeg oprettede den her rodeblog. Eller, egentligt havde jeg haft den i et stykke tid, men jeg besluttede mig for at bruge den rigtigt og lade dén være mit kreative output (og skraldespand). Og jeg hygger mig så meget med det, selvom jeg til tider har mine tvivl om, hvorvidt det kun er mig selv, der læser med. Og det er faktisk dét, jeg oftest bliver spurgt om. Om hvordan jeg kunne finde på at droppe en blog, der havde læsere – til fordel for en blog, der lever en nogenlunde stille eksistens. Om jeg ikke synes, det er spildt arbejde, eller om jeg ikke savner kommentarer eller et opadgående Bloglovin-tal. Svaret på begge dele er nej. For at have en lillebitte blog har den charme, at man bliver mindet om, hvorfor man overhovedet ville blogge til at begynde med. Fordi man ikke kan lade være.

Bogbloggen har givet mig meget. Og jeg er stolt af den og til dels også af den disciplin, som ødelagde den. Og det kan godt være, jeg vender tilbage til den en dag; men for nu nyder jeg at læse bøger og ikke nødvendigvis mene noget om dem. Bare nyde dem. Og mest af alt nyder jeg at have et sted til at ævle om alle de andre ting, der fylder i min hverdag. Uden forpligtigelser eller struktur. Bare fortælle og fotografere, fordi jeg har lyst.

Så her er jeg. Og tak til alle jer, der kigger forbi dette, noget mere intime, internethjørne. Jeg hygger mig sådan herinde. Med jer og med ordene.