lørdag den 31. marts 2018

(Tidlig) påskeferie i Dublin

For mit vedkommende startede påskeferien allerede for en uge siden. Og på allerbedste vis. Sidste lørdag rejste Nico og jeg nemlig til Dublin, hvor vi var i fem dage. Fem skønne, næsten forårsagtige dage, med mildt vejr og solskin. For det meste, i hvert fald.
Vi havde en fantastisk tur, og jeg følte mig næsten helt hjemme i Dublin, hvor der stod gademusikanter på hvert gadehjørne, og hvor der på alle tider af døgnet væltede folk ind og ud af de mange pubs. Der var en særlig løssluppen stemning, som man normalt kun finder sydpå, og byen og dens beboere virkede enormt imødekommende. De ville gerne snakke, skåle og diskutere alt fra vejret til politik og anbefale deres yndlingsrestauranter. Så hyggeligt og sjovt.

Jeg fik ikke knipset så mange billeder i Dublin – men til gengæld fik jeg set en masse. Nico og jeg travede rundt i timevis i den naturrige Phoenix Park, besøgte Dublin Zoo, måbede over Book of Kells og biblioteket på Trinity College, vinkede til Oscar Wilde-statuen og forvildede os ind i det nærliggende Oscar Wilde-kvarter, vi sad og hvilede ben i den smukt anlagte have til Dublin Castle, så den middelalderlige St. Patrick's Cathedral, besøgte Guinness Storehouse og skålede i Guinness-øl med udsigt over hele Dublin – og så brugte vi selvfølgelig også en aften i Temple Bar sammen med festglade Dubliner, shoppede i Primark, opdagede skønne morgenmadscaféer, spiste på barbecue på den sjoveste hipster-café, og fandt ved et tilfælde Irlands bedste mexicanske restaurant, som serverede skønne frozen magaritas. Ah. Men mest af alt, nød vi faktisk bare hinanden og tiden væk fra telefoner, arbejdsmails (for Nicos vedkommende), og jobsøgningspanik (for mit vedkommende). Det var så tiltrængt. Og så fantastisk. Og Dublin kan virkelig anbefales.

torsdag den 1. marts 2018

Hello March!

Åh, marts. Så kom du. Endelig. Med dine snedækkede tage og dit stædige minus på termometeret. Med et håb om snarligt forår og fremtittende blomster. Og forhåbentligt lidt stigende grader igen. Snart. 
Om ikke andet, tror jeg, marts bliver en skøn måned. Fyldt med skønne aftaler og søde mennesker. Nico og jeg skal til Dublin og har planlagt en lang påskeferie sammen. Det bliver så hyggeligt. Og jeg glæder mig så meget.

I denne marts vil jeg:
  • ... holde Oscar-aften sammen med et par af mine veninder og holde os vågne hele natten til takketaler og gallakjoler. Heppe på yndlingsskuespillere og spise massevis af slik! Det er en tradition og en særligt herlig en af slagsen.
  • ... til frisør og nyde selvforkælelse i form af en fikset udgroning. Ah. Frisørbesøg er min største luksus. 
  • ... mødes til bogdiskussion og tedrikkeri med verdens dejligste læseklub. Og denne gang forhåbentligt nå at få læst bogen i tiden. Det burde kunne lade sig gøre, for den er kort. Det er nemlig Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage af Naja Marie Aidt. 
  • ... ordne en masse praktiske ting. Der er overraskende meget papirarbejde og mødetid i at melde sig ledig. Og jeg skal lige have styr på formaliteterne.
  • ... fylde en hel uge med venindeaftaler og mig-tid, når Nico skal til Ukraine for at arbejde i en uges tid. Jeg kommer virkelig til at savne ham – men man må få det bedste ud af det, ikke? 
  • ... gå lange ture med mit kamera og nyde et (forhåbentligt spirende) forårsodense. 
  • ... bage brød. Rugbrød, franskbrød, kærnemælksboller. Jeg har så mange opskrifter, jeg gerne vil teste.
  • ... genbesøge Bar Tapas. Jeg vil så gerne prøve deres nye forårsmenu. 
  • ... gøre garderoben forårsklar og få doneret alt det tøj, jeg alligevel ikke går med.
  • ... drikke farverige drinks med Mette på Storms Pakhus. Dét sted er altid et hit! 
  • ... få færdigplanlagt rejsen til Dublin – og få den bedste tur sammen med Nico. Det er afgjort marts' højdepunkt. Jeg tæller allerede dagene.
  • ... opgradere min LinkedIn-profil. Jeg har forsømt den så længe!
Hvad skal du lave i marts?



onsdag den 28. februar 2018

Somewhere Only We Know

Hvis det ikke var fordi, min kalender insisterede på, at i morgen var den 1. marts, ville jeg tro, det var den 1. januar. Verden udenfor er hvid, stille og kold; vinden er bidende og larmende, og jeg har atter skruet op for radiatorerne, som jeg ellers lige havde skruet ned for. Vinteren er kommet tilbage på det mærkværdigste tidspunkt overhovedet.
Men der er skønhed i verdenen udenfor. Jeg trasker rundt i Odenses gader, pakket ind i halstørklæde, hue og vanter, drikker spandevis af varm kakao og hænger ud med søde veninder. Nico knokler løs med overarbejde og travlhed, og om en uges tid rejser han til Ukraine for at arbejde en uge dér også. 
Altimens står min verden lige så stille som sneen. Og jeg føler så mange ting samtidig. I morgen skal jeg melde mig arbejdsløs (eller ledig, om man vil), og dermed bliver jeg en del af det lige dele berygtede og fantastiske dagpengesystem. Det er lidt vemodigt, men samtidig også et lille skub videre. En reminder om, hvor hurtigt tiden går. Nu har jeg været opsagt i tre måneder, og det er tid til næste skridt. Arbejdsløshed – og forhåbentligt snart et job. Jeg krydser mine forfrosne fingre og gør alt, hvad jeg kan for, at det skal lykkedes. Og det skal det nok også. Lykkedes, altså. 

Jeg håber, den kolde februar har været god ved jer! 


mandag den 19. februar 2018

Goodreads-problematikken

Kender du Goodreads? Det er en slags socialt medie for bøger, hvor du kan følge med i, hvad dine venner læser – og selv holde styr på, hvad du læser og gerne vil læse, skrive anmeldelser og udtrække alle mulige komplicerede og spændende statistikker over din læsning. Tag et kig her og find min profil her

OK, så Goodreads har sådan en læseudfordrings-funktion. En meget berømt og omdiskuteret læseudfordrings-funktion, der går ud på, at man hvert år indtaster hvor mange bøger man vil læse i løbet af året. Goodreads holder så styr på de bøger, man indtaster, og minder løbende en om, hvorvidt man er bagud eller foran med læsningen. Helt nøjagtigt, hvor mange bøger man er forud/bagud.
Det er egentligt en ganske fin og helt sikkert populær funktion. Men på det seneste har den irriteret mig. Irrationelt meget. For hvorfor skal det være et mål i sig selv at læse 50 bøger? Hvorfor ikke bare læse, når man har tiden/lysten til det? Hvorfor skal antallet af bøger være et succeskriterie for årets læsning, frem for kvaliteten, variationen, tiden man har tilbragt med bøger? Hvorfor er det egentligt, det er så fedt at læse et vist antal bøger – når bøger, frem for alt, handler om fordybelse frem for kvantitet?
Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at der er en vis tilfredsstillelse i, at nå et mål man har har sat sig. Og hvis man drømmer om at læse mere end man plejer, kan antallet af læste bøger være en indikator for, hvorvidt det lykkedes. Men, hånden på hjertet, er hovedparten af Goodreads-publikummet ivrige læsere i forvejen. Sitet er trods alt designet til bogelskere. Og hvorfor skal passionerede læseres læsning gøres til et kapløb?
Sidste år havde jeg en lang periode, hvor jeg ikke var på Goodreads. Jeg forsømte min profil og læste hovedsageligt bøger med forbindelse til mit arbejde, som det af flere forskellige årsager ikke gav mening at offentliggøre eller bedømme. For første gang kom jeg derfor bagud med læseudfordringen, og fik konstante reminders om, hvor mange bøger, jeg var bagud. Og det gjorde mig simpelthen så hidsig. Af samme grund har jeg valgt ikke at have et læsemål i år. Fordi jeg ikke vil fokusere på, hvor meget jeg læser, men snarere hvad jeg læser, og hvordan jeg prioriterer min tid. Jeg vil gerne øve mig i at gribe en bog oftere end min telefon, men målet er ikke at læse flere bøger af den grund. Bare at bruge min tid på gode læseoplevelser.

Jeg er ærlig talt lidt træt af Goodreads og det fokus sitet ligger på antallet af bøger. I samme øjeblik som jeg markerer en bog som færdiglæst derinde, får jeg tilsendt en mail med overskriften: "You finished xxx. What's next?" Og det er måske kerneproblemet. Fokusset på læsehastighed og antallet af læste bøger i stedet for fordybelse og læseglæde. Som i sidste ende er det, jeg jagter.

Er du på Goodreads? Hvordan betragter du sitet? Deler du min holdning – eller er jeg måske farvet af at færdes i internetkroge, hvor læseudfordringer og læsestatistikker fylder meget?


onsdag den 14. februar 2018

Et smut til Jylland

... I søndags tog jeg til Nordjylland for at fejre verdens bedste Gitte og hendes graviditet med et babyshower. Det sneede voldsomt og var i bund og grund en forfærdelig dag at rejse på – men formålet kunne ikke være bedre. For selvom jeg har det meget blandet med det amerikaniserede fænomen, så synes jeg, der er noget fint over at samles for at fejre en veninde, der står overfor en af livets helt store milepæle. Det er jo aldrig en dårlig ting at fejre glæden i livet. Og at gøre en, man holder af, glad. Med amerikansk inspiration eller ej. 
Og det var en vildt hyggelig dag med højt humør. Som det altid er i Gittes selskab. Vi mødtes hjemme hos hendes forældre, som bor på den hyggeligste gård, og alle havde en lille tjans, de havde stået for. Selvom jeg normalt plejer at stå for pynt (haha), stod jeg denne gang for underholdning og havde sammen en af Gittes andre veninder sammensat en lille quiz med alt fra emoji-gætteri til børnebilleder af Frida Kahlo og klassisk mavemåleri. Så sjovt – både at arrangere og klippe-klistre, men også at lege med de andre.
I gave gav jeg Gitte lidt Harry Potter-babytøj (se lige den natdragt! Så fin!) og en sød lille Jellycat-kanin (som seriøst er så blød, jeg næsten ønsker mig en selv. Bare til mig. Er det underligt?) og ellers en masse kram og lykønsker for fremtiden. Som jeg er sikker på bliver ganske lys og lykkelig. 

... Efter en hyggelig dag vendte jeg snuden mod Esbjerg og mine forældre. Ikke fordi det egentligt gav særligt meget mening afstandsmæssigt, men fordi jeg alligevel var på farten og havde tiden. Og det var simpelthen så dejligt med et besøg derhjemme. Som jeg stadig kalder det, selv efter så mange år med bopæl et andet sted.
Der er en særlig ro hjemme ved mine forældre. Denne gang faldt jeg i søvn til lyden af Rasmus' spinden, min mor og jeg tog til Blåvand for at sidde og stirre lidt ud over vandet, min lillebror kiggede forbi og fortalte om sin nylige tur til Marokko, jeg så film og spiste julesliksrester med min mor og hendes mand, og så fik jeg også læst lidt i "Odinsbarn" og nusset med legesyge Dinah, imens min mor arbejdede og holdte møder. Ah. Så hyggeligt. Så hjemligt. Og så fuldstændig tiltrængt.

mandag den 12. februar 2018

Ting jeg bruger tid på, nu når jeg går hjemme:

  • At gense alle otte Harry Potter-film. Én om dagen. Og så lige Fantastic Beasts oveni. 
  • At rydde op. Alle vegne. I kontorskabet. I kommoden med handsker og huer. I kælderrummet. I bogreolen. Selv i dét rodeskab, jeg i daglig tale omtaler som "Bermuda-trekanten". 
  • I tråd med ovenstående: At gøre rent. Vaske op i hånden i stedet for at fylde opvaskemaskinen. Bare fordi jeg har tiden.
  • At komme i form. Daglige løbeture efterfulgt af mavebøjninger og hvad jeg ellers lige kan finde på.
  • At lægge puslespil og at farve i malebøger. Altimens jeg føler dig som en på 11 år igen, men messer højtideligt, at det bringer min "kreative side" frem. Ahem.
  • At tage mærkværdige online kurser i alt fra hardcore Photoshop billedmanipulation til bløde litteraturkurser om Peter Pan. 
  • At bombardere min søster med snaps med dyrefiltre. 
  • At læse bøger. Lige pt. 2-3 bøger i ugen hvilket nærmest er mere, end jeg læste hele sidste år.
  • At tage til netværkssamtaler og kaffemøder, selvom jeg faktisk slet ikke drikker kaffe.
  • At rense hud hver dag og lægge muddermasker. Min hud har aldrig været pænere. Hvilket også giver god mening, eftersom make-up er blevet et fremmedord.
  • At spekulere på hvad i alverden jeg egentligt fik tiden til at gå med som litteraturstuderende med kun 6-7 undervisningstimer om ugen.