Viser opslag med etiketten Liste. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Liste. Vis alle opslag

mandag den 14. januar 2019

Lately ... #17

Hvad har du lavet på det seneste? Her er nogle små nedslag i, hvad jeg har fået årets første dage til at gå med;

... Mellem jul og nytår mødtes Nico og jeg med den gode Line for at drikke cocktails på Odenses nye cocktailbar, Visit. Det var enormt hyggeligt – og ikke kun fordi, selskabet var godt, men også fordi Visit serverer virkelig lækre cocktails i virkelig fine omgivelser. Det kan varmt anbefales! 

... Selvom verden udenfor er grå og kold nyder jeg stadig at gå lange, tidlige søndagsture. Helst med en kop varm kakao eller te i hånden og en podcast i ørerne. Hver søndag går jeg en ekstralang tur – og hver søndag udkommer en af mine yndlingspodcasts Den rette hylde. Det er det perfekte match og den fineste form for velvære.

... Og aprospros gråvejr: Jeg synes, januar er sådan en forfærdeligt lang og grå måned. Kedelig. Besværlig. Og, mest af alt, uendelig. En skarp kontrast til decembers travlhed og nytårets glimmerfest. Som at vågne op efter én lang måneds fest til én lang måneds tømmermænd. Jeg hader virkelig januar. Og derfor hænger der stadig lidt nytårsglimmer og festpynt hjemme hos os; fordi januar godt kan trænge til lidt glimmer. 

... I november skrev jeg på min månedsønskeliste, at jeg gerne ville læse Hank Greens hypede debutroman. Og det ville jeg også. Jeg forudbestilte den endda og ventede tålmodigt på, at den kom. Men på grund af en mindre fejl i netbutikkens lagersystem og en imponerende forhøjet ventetid i postsystemet, landede den altså først på mit dørtrin i sidste uge. Mere end to måneder efter den blev forudbestilt.
Men nu skal den altså læses. Og jeg glæder mig til at forsvinde ind i Hank Greens farverige univers, som jeg så længe har fulgt online og sideløbende med hans bror. 

 ... Nico kender mig utrolig godt. Og det beviser han og imponerer mig med gang på gang. Som f.eks. da han forærede mig lyserøde plyssutsko og tilhørende onesie i julegave. Det er simpelthen det blødeste og rareste, jeg ejer, og i de her forkølede januardage, har det nærmest været min hjemmeuniform. Så fjollet og helt genialt.


... Den 9. januar kunne Nico og jeg fejre en slags mærkedag. Vi har været sammen så længe, og den 9. januar har vi præcist været kærester i 12.5 år. Kobberkærester, har vi kaldt det, og moret os over, hvor fjollet det lyder. Det tankevækkende er, at vi nu næsten har været sammen lige så længe, som mine forældre var det. Det virker helt skævt og skørt, når man stiller det op på dén måde, for hvor i alverden er tiden blevet af?
På selve dagen var jeg forkølet og træt, så Nico forkælede mig med smukke roser og Hobbitten i fjernsynet. Lige en månedsdag efter mit hoved.

... Jeg arbejder med markedsføring af efterskoler. Og derfor rejser jeg med jævne mellemrum på kryds og tværs af landet for at besøge de efterskoler og, sammen med min seje fotografkollega, filme og interviewe deres seje, engagerede elever og formidle de gode historier, som efterskolerne har så mange af. Det er virkelig et givende arbejde, og jeg elsker dagene ude på skolerne. De mange forskelligartede efterskoler og deres elever fylder mig med inspiration og minder mig om dengang, jeg var 16 og selv startede på efterskole ... 
Nå, men i løbet af årets første dage har jeg allerede besøgt et par efterskoler – og på togturen nydt næsten uvirkeligt smukke solopgange. Der er vitterligt intet bedre end at starte dagen med sådan en udsigt.

lørdag den 12. januar 2019

Hello January!

Jeg skal lige vænne mig til det. At det nu er 2019. At jeg nu skal bytte det 8-tal, jeg lige havde vænnet mig til ud med et 9-tal. At mit 29. år venter lige om hjørnet. At det atter er januar, og at jeg atter er ramt af (de forudsigelige og næsten obligatoriske) januarblues. At det kun er begyndelsen på en lang vinter, og at der er lang tid til sommer – og til jul for den sags skyld. Jeg skal lige lande, og jeg skal lige ånde.
Januar har altid forekommet mig helt umulig. Og af en eller anden grund har måneden ramt mig ekstrahårdt i år. Måske fordi jeg allerede har tilranet mig en slem forkølelse. Måske fordi jeg havde en så fantastisk jul. Eller måske bare fordi jeg havde glemt, hvordan måneden altid rammer mig. Jeg ved det ikke helt.
Ikke desto mindre har jeg masser af plads i kalenderen til ægte vinterhygge og gode gøremål; bøger der skal læses, film der skal ses, mad der skal spises, venner der skal mødes med. Og i slutningen af måneden venter faktisk en rejse til en slet-ikke-januarramt-destination; nemlig Kap Verde. Der er rigeligt at se frem til.

I denne januar vil jeg:
  • ... nyde at have en forholdsvist tom kalender og weekender med intet andet end dovenskab og hjemligt hyggeri på tapetet.
  • ... hygge mig med at flytte datoer fra én papirkalender til en ny og starte en helt ny scrapbook for år 2019. 
  • ... lokke Nico til at se Mary Poppins i biografen sammen med mig. Traileren ser fuldstændig magisk ud!
  • ... fejre min svigerfars 60-års fødselsdag! Der er mange runde fødselsdage i år – både i familien og i vennekredsen. 
  • ... være ekstragod ved min vintertørre hud og læber og tilføje en fugtgivende ansigtsmaske til hudplejerutinen i ny og næ. 
  • ... læse The Winter of the Witch af Katherine Arden. Det er den sidste bog i en smuk fantasy-trilogi, og jeg har ventet på den i, hvad der føles som, en evighed. Nu er den forudbestilt, og jeg glæder mig til, at den udkommer, og jeg kan gå i gang med at læse.
  • ... spise en fastelavnsbolle eller to! Helst dem fra Lagkagehuset med hindbær og nougat. Det er den bedste sæsonspise. 
  • ... (gen)se de tre Hobbitten-film med Nico. I december så vi Ringenes Herre-trilogien og delte de lange film op i små bidder, så de nærmest føltes som en serie. Det var så hyggeligt – så hvorfor ikke fortsætte?
  • ... tage til det stemningsfulde Silent Reading Party på Odense bibliotek og nyde at få vendt et par sider i en god bog.
  • ... nyde hvert enkelt minut dagens sollys forlænges med. Jeg glæder mig sådan til, at lyset vender tilbage for alvor – også selvom det er en langsom proces.
  • ... mødes med verdens bedste læseklub for at diskutere Samtaler med venner af Sally Rooney.
  • ... afslutte måneden med at fejre min svigerfar og svigermors fødselsdage på Kap Verde og i den anledning nyde lidt varme midt i januarkulden. Det tror jeg aldrig, jeg har prøvet før; solskinsvinterferie, altså. Jeg er meget mere til storby end til strandferie – men lad os nu prøve at se! Måske er lidt kunstig sommerfølelse lige, hvad jeg trænger til.
Hvad ser du frem til i januar? Hvilke rare gøremål skal søde din gråvejrsmåned op?


søndag den 6. januar 2019

2018; Året der forsvandt

Og så forsvandt 2018 ud i horisonten. Et år, der både har føltes helt uendeligt og enormt kort på én og samme tid. Det har været et godt år. Et stille år. Et år hvor jeg den ene halvdel af tiden har haft forsvindende lidt at lave og den anden halvdel har haft travlt med at sætte mig ind i et nyt job, nye opgaver og en masse nye gøremål. Et halvt år i slowmotion, et halvt år med fast-forward knappen i bund. Enormt ubalanceret, men måske også tiltrængt. Begge dele, egentligt.
Udover arbejdet, var det også et år fyldt med gode oplevelser. Et utal af biografture. Enormt mange hvidvinsaftener og grillaftener. Besøg i Vestjylland, en tur til Dublin. Dans til Tinderbox og et utal af fantastiske koncerter, teaterforestillinger og kulturoplevelser. Her er mit år i stikord og billedglimt; 

... I slutningen af år 2017 blev min stilling på forlaget nedlagt, og jeg blev opsagt. Og derfor startede år 2018 lidt mystisk; lidt rundt på gulvet, uden en plan og uden et job. Jeg anede ikke, hvad mit næste skridt skulle være, og det var både en befriende og en klaustrofobisk følelse.

... I starten af marts meldte jeg mig ledig. Det betød, at jeg pludselig blev en del af et rigidt system med meget opsyn og en stor mængde formularer, som hele tiden skulle udfyldes og vedligeholdes. Hver tredje uge var jeg til samtale på jobcenteret med en sagsbehandler, som skiftevis var optimistisk og opgivende på mine vegne.
Jeg blev del af et stort, stort system, som jeg hurtigt kunne forsvinde ind i. Blot endnu et tal i en  uendelig arbejdsløshedsstatistik. Men det var ikke altsammen negativt; jeg mødte mange søde og hjælpsomme mennesker på min vej, deltog i en masse kurser, udviklede mine Photoshop-skills, networkede og blev lidt klogere på, hvad jeg egentligt ville. 

... Det var en lang vinter. En lang, lang vinter. Sneen blev ved med at vælte ned i store, vatlignende  klumper. Og jeg elsker det; jeg elskede, at at gå turen og nyde det hvide vinterlandskab uden at skulle bekymre mig om togforsinkelser og mødetider. Det var så fint – nu, når tingene alligevel var lidt kaotiske.  

... Nico og jeg tilbragte påskeferien i Dublin. Det var sådan en skøn tur og det perfekte afbræk fra Nicos arbejdstravlhed og min intetsigende jobsøgning. Byen var så charmerende; fyldt med gademusikanter, løssluppen stemning og farverige, gamle byhuse. Jeg husker særligt vores sene gåture gennem byen efter (alt for mange) drinks og soundtracket af de mange Ed Sheeran-syngende guitarister på Grafton Street. Åh, hvor var det fint.

... Som en del af mit arbejdsløshedsforløb skulle jeg i praktik. Det havde jeg lidt blandede følelser omkring, for der var kun tale om 4 uger, og det var lige op til, at alting lukkede for sommeren. Men den slags er jo altsammen en del af det store system, som både er et fantastisk sikkerhedsnet og helt umuligt ufleksibelt. Så afsted i praktik kom jeg.
Heldigvis endte jeg et vidunderligt sted. På Borgernes Hus i Odense, hvor jeg fik ansvaret for et litteraturformidlingsprojekt via sociale medier. Det var et spændende projekt, og jeg elskede at få et større indblik i biblioteksarbejdet og alle de ildsjæle, som hver dag arbejder for at bøger, viden og kultur er frit tilgængeligt for alle. Det kunne jeg sagtens have brugt mere end 4 uger på. 

... Da sommeren var på sit allerhøjeste, og solen stod nådesløst fra en blå himmel og brændte skuldre og næser, var jeg med Nico og en håndfuld af vores bedste venner til Tinderbox-festivalen. Og, åh. Hvor var det sjovt. Og næsten ulideligt varmt og fyldt med mennesker. Men varmen til trods, er det et af årets smukkeste minder. Alting var så lyst og let; frit og sommerligt.

... Grundet dagpenge og generel uvished, tilbragte Nico og jeg sommeren i Odense. Og sikke en sommer! Der groede ikke palmer i Danmark, men det føltes næsten som syden. Dagene var så lange, så varme og så fyldte med gode gøremål og gode mennesker. Nico arbejdede en masse, og jeg løb lange ture, drak en masse vin med gode venner, tilbragte et par weekender i Vestjylland og nød Odenses mange sommerfestivaler. Det var en god, næsten begivenhedsløs, sommer. Den strakte sig i det uendelige foran mig, og jeg forsøgte at nyde den så længe, jeg kunne. 

... Imens jeg sad og skålede i et sommerhus til Tinderbox, tjekkede jeg min mail. Og der var dét pludselig; en indkaldelse til jobsamtale på et kommunikationsjob i Odense. Jeg krydsede alle lemmer og glædede mig til at tage afsted.
Og på min 28-års fødselsdag fik jeg beskeden; jeg havde fået jobbet, og flere måneders uvished var ovre. Jeg skrev under på kontrakten, imens Nico var på arbejde, og da han kom hjem tog vi ud for at spise gode burgere i solen, skåle og fejre – både min fødselsdag og det nye job. Pludselig var der så meget at fejre.

... Jeg startede på mit nye job den 13. august, og med ét var min endeløse sommer forbi. Og det var kun en god ting, for jeg trængte til at komme igang igen; at skabe, at skrive, at få en rutine. Det fik jeg og gjorde jeg. 
Mit nye job er uden tvivl det, der har præget 2018 allermest, og jeg er så glad og taknemmelig for, at jeg nu arbejder et sted uden uendelig pendlertid og med masser af sjove, spændende og udfordrende opgaver, som jeg oprigtigt brænder for.

... Årets bedste koncert var i september. Jeg var inde for at høre Passenger, og det var magisk. Ikke alene sang og spillede han som en drøm; han fortalte historier og formidlede sine sange så autentisk, at det føltes som om, man var alene i salen med ham. Stemningen var elektrisk. 

... Det er blevet bryllupsæson i vores vennekreds. Og et af bryllupperne jeg var til i år var hos min handelsskoleveninde fra Esbjerg. Næsten hele vores vennegruppe fra handelsskolen var samlet, og det var så skønt at se alle igen og at fejre kærligheden for min kære veninde, som faktisk mødte sin mand helt tilbage i handelsskolen. 

... I oktober tog jeg til BogForum. For første gang siden 2013 uden arbejdsopgaver og et hektisk skema. I stedet var jeg der bare med Nico og snusede rundt, oplevede en masse spændende forfatterforedrag, købte en stor stak bøger og nød stemningen i Danmarks lille bogverden. Det var så afslappende og simpelthen så hyggeligt.

... Jeg holdte, som sædvanlig, jul i Vestjylland sammen med min familie. Men i år var Nico også med. Og det var noget helt særligt at fejre jul sammen med ham; at have alle mine yndlingsmennesker samlet på ét sted. Jeg nød virkelig juleferien, de dovne juledage, alt familierenderiet. Det var så hyggeligt.

... Nico og jeg sluttede (igen) året med en konfettifest i vores lejlighed. Sammen med 9 af vores allerbedste venner. Det var en fantastisk aften, og da klokken slog tolv hoppede jeg ned af min stol, kyssede Nico og krammede alle omkring mig. Findes der en bedre start på året? Jeg tvivler.

søndag den 2. december 2018

Hello December!

Jeg fandt allerede julepynten frem i sidste uge. Min læseklub kom til julefrokost hjemme hos mig, og jeg synes, det krævede lidt pynt. Det betyder også, jeg har levet i et mindre julelandskab siden og nærmest har talt dagene på utålmodig børnenostalgisk vis. 
I går blev det endelig juletid, og Nico og jeg hentede verdens fineste, skæveste og mest buttede juletræ, som vi forklædte i Disneyprinsesser, lyskæder og guldhjerter. Nu står det i stuen og lyser op, og selvom jeg i sin tid synes, det var helt forkert og ærkeamerikansk at have juletræet inde før lille juleaften, nyder jeg nu synet af det. Det er altså så hyggeligt.
Og er hygge ikke overskriften for december måned? Det er det i hvert fald for mig. Jeg har en masse gode aftaler, julefrokoster og familiegensyn i kalenderen, og jeg har så meget at glæde mig til. Min december bliver en perfekt blanding af det sociale, det dovent-hyggelige og alt det traditionelle. Akkurat som det skal være. 

I denne december vil jeg:
  • ... julehygge en smule hver dag og huske at nyde de korte decemberdage, som har det med at forsvinde så hurtigt. 
  • ... se Bohemian Rhapsody, før den holder op med at gå i biografen. Jeg tror, den er helt fantastisk; det siger alle, der har set den. 
  • ... holde julebagedag med verdens bedste læseklub. 
  • ... besøge H. C. Andersens julemarked her i Odense.
  • ... nyde en nattøjsdag eller to med dyne i sofaen, en stak gode bøger og massevis af te. Er det ikke noget af det, vintermånederne bare gør bedst?
  • ... rejse land og rige rundt for at deltage i julefrokoster med skønne veninder. Om en weekend venter den traditionelle julefrokost med mine handelsskoleveninder fra Esbjerg og weekenden efter skal jeg til København for at skåle med to gamle kollegaer. Det bliver så hyggeligt!
  • ... finde kameraet frem og knipse en masse julebilleder. Måske endda også sammenklippe en lille julefilm, hvis jeg får filmet nok. 
  • ... spise en masse æbleskiver. Og risengrød. Og clementiner!
  • ... holde jul sammen med Nico. Han skal nemlig holde jul med min familie i år, og jeg glæder mig sådan til at tilbringe juleaften med alle dem, jeg elsker højest.
  • ... genlæse Little Women af Louisa May Alcott. Selvfølgelig. Det er ikke jul uden. Samtidig overvejer jeg også at genlæse nogle af Harry Potter-bøgerne i de langsomme dage mellem jul og nytår. 
  • ... udfylde de sidste sider i min scrapbook, så jeg kan påbegynde en ny scrapbook i det nye år. 
  • ... holde den fineste nytårsfest herhjemme og nyde at afslutte året sammen med gode mennesker, som jeg holder rigtig meget af.


lørdag den 10. november 2018

Lately ... #15

Hvad har du lavet på det seneste? Her er et lille udpluk af mine seneste novemberdage;

... En lang søndagsgåtur er blandt mine faste rutiner. Jeg går ofte bagom Odense Zoo – og her den anden dag blev jeg mødt af en tigers nysgerrige øjne. Det var vist en forbigående hund, der havde fanget dens opmærksomhed og lokket den helt op til hegnet, hvor flere forbipasserende standsede op og beundrede den. Man kan ikke lade være med at være fascineret af et så stort kattedyr, vel?

... Jeg hader vintertid. Jeg hadede det især, da jeg pendlede fra Odense til København og aldrig nåede at færdes i solen, men jeg hader det også nu, hvor minutterne æder mere og mere af min dag. Det føles som om, dagen er slut, før den overhovedet er begyndt, og jeg er simpelthen så solhungrende. Det er én af de ting, som gør november til sådan en hård måned, synes jeg. Ingen sol og endnu intet kalenderlys. 

... En af mine yndlingsbutikker i Odense er Akademisk Antikvariat i Klaregade. Det er sådan en fin labyrintlignende boghandel, hvor bøgerne ligger i stabler og stakke overalt. Når man åbner døren, bliver man mødt med en intens duft af gulnede sider og gammelt læder. Det er magisk.
For nylig forvildede jeg mig derind igen og fik to bøger med mig hjem; en A. S. Byatt-roman og en gammel udgave af Astrid Lindgrens Bulderbybogen – komplet med løse sider og farveblyantsstreger.

... Odense har to streetfood-steder; Storms Pakhus bag banegården og Arkaden Food Market lige midt i gågaden. Ofte ender jeg på Storms, men en aften for ikke så længe siden, tog jeg på Arkaden med en veninde og spiste et vidunderligt fedtet-snasket pitabrød i julepyntede omgivelser. Det var sådan en skøn aften uden nogen egentligt grund. Bare sådan en aften som forsvandt i grineflip, løs snak og godt selskab.

... Jeg har endelig taget mig sammen til at bytte rundt på bogstaverne på det letterboard, som hænger i Nicos og mit køkken. Nu fremviser tavlen et citat fra et af mine yndlingsdigte af Robert Frost. Hans digte er noget af det fineste, mest simple i verden. Og jeg bliver så glad af at se på det hver dag.
Nico har dog i mellemtiden byttet rundt på bogstaverne; han synes, de sad for skævt og ujævnt. Oh well. Den slags bemærker jeg aldrig selv.

... For nylig besøgte jeg Kulturbotanisk Have i Odense. Og, åh, det var så smukt. Sådan en fin, og lidt overset, byperle, der får en til at glemme, at man overhovedet er i byen. Det er lidt som en hemmelig have med tætte træer i efterårsfarver og skotsk højlandskvæg, som går og græsser på de nærliggende marker. Jeg kom forbi tidligt om morgenen og havde det hele for mig selv i en time. Det var helt perfekt.

... Noget af det bedste ved vinteren er, at det bliver tid til clementiner igen. Jeg elsker clementiner og kunne nærmest leve af dem; bare duften alene er nok til at gøre mig lykkelig. Det er verdens bedste vinterspise og måske smager de på en måde endnu bedre af, at man kun spiser dem om vinteren.

... Jeg har holdt tidlig weekend i denne uge. Efter arbejde i onsdags tog jeg til Vestjylland, hvor jeg besøgte min mor og verdens sødeste, og halvgamle, spindende familiekat. Jeg elsker virkelig at trække stikket og tage til Vestjylland et par dage. Der er så roligt ude på min mors gamle gård, og det er som om, tiden står stille. Bare for en stund, i hvert fald. 

... Koncerten med 5SOS i torsdag var faktisk rigtig fin. Min søster og jeg hyggede os helt enormt – selvom vi muligvis var de ældste til stede i salen – og de fire charmerende drenge var faktisk rigtig dygtige live. Jeg mistede næsten min stemme af at skråle med på Youngblood, She Looks So Perfect og She's Kinda Hot, og siden har jeg næsten lyttet nonstop til Ghost of You, som var vildt fin live. 
Generelt elsker jeg altså at tage til koncert. Næsten uanset band eller genre. Som jeg også talte med min søster om i torsdags, så er det et af de få øjeblikke, hvor man er helt til stede; danser, lytter og synger med på musikken og ikke forsøger at multitaske. Det er desværre blevet sjældent at være så nærværende – og der er da også dem, som ser koncerter gennem deres telefoner. Det er lidt synd, synes jeg. Eller også er det bare en anden måde at være til stede på. Jeg ved det ikke helt. 

... Jeg har fået ny telefon. Og – endnu væsentligere – et nyt headset. Jeg har nemlig levet uden headset til min telefon siden september, og det har været ... overraskende irriterende ikke at kunne lytte til mit yndlingsmusik under lange gåture og løbeture. Jeg ved ikke hvorfor, men verden bliver altid bare lidt smukkere, når den får tilsat et soundtrack.