lørdag den 10. november 2018

Lately ... #15

Hvad har du lavet på det seneste? Her er et lille udpluk af mine seneste novemberdage;

... En lang søndagsgåtur er blandt mine faste rutiner. Jeg går ofte bagom Odense Zoo – og her den anden dag blev jeg mødt af en tigers nysgerrige øjne. Det var vist en forbigående hund, der havde fanget dens opmærksomhed og lokket den helt op til hegnet, hvor flere forbipasserende standsede op og beundrede den. Man kan ikke lade være med at være fascineret af et så stort kattedyr, vel?

... Jeg hader vintertid. Jeg hadede det især, da jeg pendlede fra Odense til København og aldrig nåede at færdes i solen, men jeg hader det også nu, hvor minutterne æder mere og mere af min dag. Det føles som om, dagen er slut, før den overhovedet er begyndt, og jeg er simpelthen så solhungrende. Det er én af de ting, som gør november til sådan en hård måned, synes jeg. Ingen sol og endnu intet kalenderlys. 

... En af mine yndlingsbutikker i Odense er Akademisk Antikvariat i Klaregade. Det er sådan en fin labyrintlignende boghandel, hvor bøgerne ligger i stabler og stakke overalt. Når man åbner døren, bliver man mødt med en intens duft af gulnede sider og gammelt læder. Det er magisk.
For nylig forvildede jeg mig derind igen og fik to bøger med mig hjem; en A. S. Byatt-roman og en gammel udgave af Astrid Lindgrens Bulderbybogen – komplet med løse sider og farveblyantsstreger.

... Odense har to streetfood-steder; Storms Pakhus bag banegården og Arkaden Food Market lige midt i gågaden. Ofte ender jeg på Storms, men en aften for ikke så længe siden, tog jeg på Arkaden med en veninde og spiste et vidunderligt fedtet-snasket pitabrød i julepyntede omgivelser. Det var sådan en skøn aften uden nogen egentligt grund. Bare sådan en aften som forsvandt i grineflip, løs snak og godt selskab.

... Jeg har endelig taget mig sammen til at bytte rundt på bogstaverne på det letterboard, som hænger i Nicos og mit køkken. Nu fremviser tavlen et citat fra et af mine yndlingsdigte af Robert Frost. Hans digte er noget af det fineste, mest simple i verden. Og jeg bliver så glad af at se på det hver dag.
Nico har dog i mellemtiden byttet rundt på bogstaverne; han synes, de sad for skævt og ujævnt. Oh well. Den slags bemærker jeg aldrig selv.

... For nylig besøgte jeg Kulturbotanisk Have i Odense. Og, åh, det var så smukt. Sådan en fin, og lidt overset, byperle, der får en til at glemme, at man overhovedet er i byen. Det er lidt som en hemmelig have med tætte træer i efterårsfarver og skotsk højlandskvæg, som går og græsser på de nærliggende marker. Jeg kom forbi tidligt om morgenen og havde det hele for mig selv i en time. Det var helt perfekt.

... Noget af det bedste ved vinteren er, at det bliver tid til clementiner igen. Jeg elsker clementiner og kunne nærmest leve af dem; bare duften alene er nok til at gøre mig lykkelig. Det er verdens bedste vinterspise og måske smager de på en måde endnu bedre af, at man kun spiser dem om vinteren.

... Jeg har holdt tidlig weekend i denne uge. Efter arbejde i onsdags tog jeg til Vestjylland, hvor jeg besøgte min mor og verdens sødeste, og halvgamle, spindende familiekat. Jeg elsker virkelig at trække stikket og tage til Vestjylland et par dage. Der er så roligt ude på min mors gamle gård, og det er som om, tiden står stille. Bare for en stund, i hvert fald. 

... Koncerten med 5SOS i torsdag var faktisk rigtig fin. Min søster og jeg hyggede os helt enormt – selvom vi muligvis var de ældste til stede i salen – og de fire charmerende drenge var faktisk rigtig dygtige live. Jeg mistede næsten min stemme af at skråle med på Youngblood, She Looks So Perfect og She's Kinda Hot, og siden har jeg næsten lyttet nonstop til Ghost of You, som var vildt fin live. 
Generelt elsker jeg altså at tage til koncert. Næsten uanset band eller genre. Som jeg også talte med min søster om i torsdags, så er det et af de få øjeblikke, hvor man er helt til stede; danser, lytter og synger med på musikken og ikke forsøger at multitaske. Det er desværre blevet sjældent at være så nærværende – og der er da også dem, som ser koncerter gennem deres telefoner. Det er lidt synd, synes jeg. Eller også er det bare en anden måde at være til stede på. Jeg ved det ikke helt. 

... Jeg har fået ny telefon. Og – endnu væsentligere – et nyt headset. Jeg har nemlig levet uden headset til min telefon siden september, og det har været ... overraskende irriterende ikke at kunne lytte til mit yndlingsmusik under lange gåture og løbeture. Jeg ved ikke hvorfor, men verden bliver altid bare lidt smukkere, når den får tilsat et soundtrack. 

2 kommentarer:

  1. Jeg savner også lyset og varmen - føler der er så lange udsigter til forår!

    - K

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja! Men i det mindste venter december lige om hjørnet ... Mørket er lidt lettere at holde ud, når julelysene blir tændt :)

      Slet