Jeg har aldrig rigtigt holdt af november. Det er sådan en lang måned, der nærmest fungerer som en forhindring, man lige snubler over, inden man er helt klar til december. Sådan en måned, som altid bare er lidt i vejen; indeklemt mellem smukke, farverige efterårsoktober og hjertelige, hyggelige juledecember.
Men, nu er måneden her, og på trods af dens lidt akavede placering, vil jeg forsøge at få det bedste ud af den. Min kalender er endnu ikke fyldt, men jeg har plottet et par rare ting ind; en koncert med min søster, brætspil med gode venner og en julefrokost med både læseklubben og arbejdet. Og på den måde bliver november måske slet ikke så novembergrå alligevel.
I denne november vil jeg:

- ... Se Fantastic Beasts 2: The Crimes of Grindelwald i biografen, selvfølgelig! Jeg elsker, at lidt af Harry Potter-magien består endnu.
- ... Nyde at min fibersprængning er helet, og jeg nu kan løbe for fuld fart igen! Også selvom det er koldt og mørkt udenfor.
- ... Danse med min søster til 5SOS-koncert. Sammen med en hel flok teenagere, tror jeg.
- ... Forære mig selv en fredagsfridag og holde forlænget weekend.
- ... Læse (og købe!) Hank Greens debutroman An Absolutely Remarkable Thing.
- ... Besøge min mor i Jylland. Det er længe siden.
- ... Teste denne opskrift på hjemmelavet kakaopulver. For det må da være højden af efterårsluksus?
- ... Invitere et vennepar over til brætspil og hvidvin.
- ... Til det her arrangement på Odense Hovedbibliotek, hvor ytringsfriheden er på programmet.
- ... Spise massevis af clementiner. Det er noget af det bedste på denne tid af året!
- ... Tage hul på julefrokost-sæsonen med årets første julefrokost med læseklubben – præcis en måned før jul.
- ... Tømme hovedet for julegaveønsker og få dem ned på papir – min svigermor efterlyser allerede en juleønskeliste, og jeg er løbet helt tør for idéer.
Hvad byder din november på? Noget særligt efterårsfint – eller måske juleforberedelser?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar