I fredags skar jeg græskarlygter sammen med min søster. Det gør vi hvert år. Jeg er ikke sikker på, hvordan eller hvorfor, det egentligt er blevet en tradition, men det er det bare blevet. En anden del af traditionen er også, at vi altid skærer latterligt grimme græskar. Vi har altid de bedste intentioner – som i år, hvor vi ville skære et Harry Potter-græskar – men det ender altid galt. Se selv.
Ikke desto mindre, har jeg i aften tændt de grimme græskarlygter og sidder og stirrer på dem igennem min altandør. Det er Halloween, og det hører sig til. Også selvom jeg stadig ikke er sikker på, hvad jeg overhovedet mener om Halloween. Og om det overhovedet giver mening at forsøge at kæmpe imod en højtid, der allerede har invaderet de danske butikker, gader og hjem.
On another note, er jeg allerede træt af det tidlige mørke. Jeg tror faktisk hellere, jeg ville have undladt at stille uret, og beholdt de mørke morgener i bytte for lidt lysere aftener. Mørke klokken 17 virker helt håbløst.
On another note, er jeg allerede træt af det tidlige mørke. Jeg tror faktisk hellere, jeg ville have undladt at stille uret, og beholdt de mørke morgener i bytte for lidt lysere aftener. Mørke klokken 17 virker helt håbløst.
De er bedårende, de græskar :-D
SvarSletHaha, tak, søde Gitte! :)
Slet