Det har været verdens længste weekend. Sådan føles det i hvert fald, nu når jeg ser tilbage. Jeg har knap nok forladt sofaen, men har hverken haft energi til at læse eller skrive. I stedet har jeg bare snøftet, produceret et utal af sammenkrøllede lommetørklæder, drukket absurde mængder granatæblete og haft enormt ondt af mig selv. Nico har nusset mig lidt i håret, set Game of Thrones med mig, hentet æbleskiver og varmet kakao. Og ellers? Ellers har jeg bare sovet. Eller forsøgt at sove.
Jeg har dog formået at færdiglæse min fredagsbog som lydbog i løbet af weekenden (den var ikke videre fantastisk), se Fantastic Beasts 2 i fredags (den var heller ikke fantastisk) og se årets første julefilm på Netflix. Jeg er virkelig i julehumør for tiden og glæder mig stjernemeget til årets første julefrokost i næste weekend. Det er sådan en hyggelig sæson, vi går i møde.
Og nu? Nu vil jeg forsøge at sove. Igen. Så, godnat og god søndag til jer – gid I har haft en lidt bedre weekend end jeg!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar