fredag den 16. november 2018

#Fredagsbog – uge 46

Egentligt burde jeg slet ikke drikke te. Jeg burde drikke kaffe. For bogen jeg netop er startet på bærer titlen Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe. Og lykkelig er jeg bestemt. Selvom jeg er syg, og hverken har stemme eller energi. Jeg slæbte mig på arbejde i dag – af en eller anden grund er jeg altid afsindigt dårlig til at erkende, at jeg er syg. Men altså.
Senere i aften skal Nico og jeg i biografen for at se Fantastic Beasts 2, og jeg glæder mig sådan til et gensyn med Hogwarts. Og med Dumbledore, selvfølgelig.

Men først, lidt sofatid. Jeg læser Agnés Martin-Lugands debutroman, som jeg købte på bogmessen i oktober. Bogen handler om Diane, som har mistet sin mand og datter i en frygtelig bilulykke. Hendes liv mister dets sammenhæng, og hun lukker sin bogcafé og rejser fra Paris til Irland – bare for at bryde ud af de vante rammer og væk fra de minder, som omringer hende.
Jeg kun fyrre sider inde på nuværende tidspunkt, men bogen virker meget fin so far. Lidt mere letbenet end jeg havde forestillet mig – men jeg er omvendt også skyldig i ikke rigtigt at have nærlæst bagsideteksten, før jeg købte bogen. En helt klassisk fejl, ikke? 

Hvad med jer? Hvad læser I her til aften? Og hvad skal I bruge jeres fredag på?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar