En forlænget weekend;

Nico har ferie, og jeg har fri. Han holder tre ugers forsinket sommerferie, jeg holder to dages forlænget weekend. I går var jeg i Vestjylland, og i aften skal jeg til København. Men lige nu, er jeg bare hjemme. Hos ham.

Vi tændte for radiatorerne her til formiddag. De sidste par nætter har jeg stædigt sovet med to dyner og vinduet åbent, og ladet som om det stadig var sommer. Som om vi ikke behøvede anden varme end hinandens. Som om stormen ikke hylede og graderne ikke dalede udenfor. I min verden er det som om, man først siger endegyldigt farvel til sommeren, når man tænder for varmen og inddirekte signalerer, at solen er utilstrækkelig. Og det gjorde vi så i dag.

I aften skal jeg med min søster til København for at danse og synge uhæmmet med på fjollede ungdomssange. Sammen med en hel flok teenagere, forestiller jeg mig. Vi skal nemlig høre 5SOS i Forum – en skør og meget impulsiv beslutning, uden tvivl præget af minderne fra den sommer i 2015, hvor vi konstant skrålede: "She looks so perfect standing there/In my American Apparalel underwear" ... Jeg har ikke hørt deres musik længe, men jeg glæder mig til at genhøre det i aften. Og skråle sammen med min søster. Igen.

I morgen skal jeg ... Ja, hvad skal jeg egentligt? Ingenting. Sove længe. Gemme mig under den varme dyne, helt flettet ind i en tungt sovende Nico. Holde tidlig og forlænget weekend med uglet hår, bare ben, varme drikke og, måske, gamle afsnit Game of Thrones.

Jeg kan ikke forestille mig noget bedre.