12 (helt tilfældige og ligegyldige) facts

#1: Sommetider leger jeg med tanken om at farve mit hår sort. Eller bare brunt. Jeg har aldrig nogensinde haft helt mørkt hår, og jeg tror, det kunne være sjovt. Men så kommer jeg i tanke om, at jeg er alt for bleg og alt for meget vanemenneske til den slags udskejelser ... 
#2: For første gang nogensinde arbejder jeg nu et sted uden kantine. Og det betyder, at jeg skal smøre madpakker, hvilket jeg er usandsynligt dårlig til at huske. Så nu har Nico overtaget tjansen og bager pizzasnegle, laver pastasalat og skræller gulerødder til mig. Af en eller anden grund hygger han sig med det – og samtidig synes jeg, det er hyggeligt at åbne min madpakke og se, at han har pakket en Knoppers eller noget andet skørt til mig. 
#3: Jeg bruger alt for meget tid på Instagram. Og selvom jeg på en eller anden måde, synes det er dumt at bruge flere timer ugentligt på at kigge på kaffekopper og opstillede stemningsbilleder, så har jeg efterhånden sluttet fred med det. For mediet er også en lille glædesbank med mange fine øjeblikke, der inspirerer mig på den ene eller den anden måde. Tidsspilde inklusiv. 
#4: Nico og jeg har været sammen i 12 år nu. Og det hele startede, fordi vi skrev sammen på Arto, da vi var 15 og førte mange sene midnatssamtaler om musik, fester og tilhørende teenagesnak.  En dag skrev jeg for sjov til Nico: "Du burde komme med mig på efterskole", og han tog det  åbenbart alvorligt. Få dage senere var han meldt ind på den efterskole, jeg skulle starte på, og vores fælles historie begyndte. Tænk, at noget så henkastet og tilfældigt førte mig til der, hvor jeg er i dag. Er det ikke skørt? 
#5: Et år efter Nico og jeg flyttede ind i vores nuværende lejlighed, opdagede vi, at der var gulvvarme på badeværelset. Og sikke en opdagelse! Med ét blev vi hundrede gange så glade for vores lille hjem, og det bedste jeg ved er simpelthen at stå op om morgenen og tøffe henover det vinterkolde gulv for så at føle varmen og velbehaget under fødderne, når man når badeværelset. Ah. 
#6: Jeg er et gennemført A-menneske. I en sådan grad, at jeg aldrig kan sove længere end til klokken 7 – heller ikke, hvis jeg har været i byen til klokken 5. Det er helt absurd, men jeg har vænnet mig til det og nyder faktisk mine lange, stille weekendmorgener, hvor jeg kan læse bøger, drikke te og stirre lidt ud i luften, før verden omkring mig vågner, og dagen begynder. 
#7: Risengrød er noget nær det bedste, jeg ved. Med masser af kanel og uden smørklat, tak! 
#8: Jeg er enormt katteskruk. Faktisk græd jeg for nylig, fordi jeg så en kattevideo på Instagram, og katten i den bare var så sød og slet ikke til at stå for. Jeg savner virkelig at bo i et hjem med kat, for de er det bedste og mest kærlige selskab i verden. I vores næste lejlighed skal man altså måtte have kat.
#9: Jeg boede i en lille by tæt på Blåvand hele mit teenageliv. Og jeg faldt aldrig helt til efter at have tilbragt min barndom i Kolding. Derfor var det ikke en stor eller svær beslutning for mig at flytte til Odense for at studere. Jeg ville gerne væk. I dag er det, jeg savner mest ved Vestjylland faktisk havet. Lyden af bølgerne, vinden og de sene aftener tilbragt i Blåvands klitter med udsigt til solnedgang over havet. Det er noget særligt, som kun Vestjylland har. Og dét ville jeg ønske, jeg kunne have taget med mig, da jeg flyttede.
#10: Min søster og jeg er pseudotvillinger. Det er et lidt skørt udtryk, som dækker over, at der er under 18 måneder imellem os. Faktisk er der kun 17 måneder imellem os, og det betyder, vi altid har været virkelig tætte. I flere år gik vi faktisk i samme klasse, og jeg elskede altid at have min søster hos mig.  Den dag i dag er min søster stadig min bedste veninde, og jeg har virkelig svært ved at formidle til andre, hvor meget det betyder, at vi altid har kunne følges ad i oplevelser og udvikling. Vi er endda også endt med kærester, der var gymnasiekammerater, og vi har de sjoveste aftener sammen alle fire. Altid og stadigvæk. 
#11: Sommetider savner jeg at studere. Men jeg ved også, at jeg romantiserer det for meget. At jeg hadede det sidste halve år med mit speciale. At jeg følte mig fanget, stresset og evigt bagefter. Og at jeg blev en helt anden og bedre person, da jeg uploadede mit 60-siders lange dokument og trykkede 'aflever'. 
#12: Mit lykketal er tolv. I en sådan grad, at jeg altid sætter mit vækkeur til klokken 12 over et-eller-andet. Ligesom jeg altid laver lister med tolv punkter. Jeg er i øvrigt også født den 12. – gad vide, om det var sådan, det startede?