For mit vedkommende startede påskeferien allerede for en uge siden. Og på allerbedste vis. Sidste lørdag rejste Nico og jeg nemlig til Dublin, hvor vi var i fem dage. Fem skønne, næsten forårsagtige dage, med mildt vejr og solskin. For det meste, i hvert fald.
Vi havde en fantastisk tur, og jeg følte mig næsten helt hjemme i Dublin, hvor der stod gademusikanter på hvert gadehjørne, og hvor der på alle tider af døgnet væltede folk ind og ud af de mange pubs. Der var en særlig løssluppen stemning, som man normalt kun finder sydpå, og byen og dens beboere virkede enormt imødekommende. De ville gerne snakke, skåle og diskutere alt fra vejret til politik og anbefale deres yndlingsrestauranter. Så hyggeligt og sjovt.
Jeg fik ikke knipset så mange billeder i Dublin – men til gengæld fik jeg set en masse. Nico og jeg travede rundt i timevis i den naturrige Phoenix Park, besøgte Dublin Zoo, måbede over Book of Kells og biblioteket på Trinity College, vinkede til Oscar Wilde-statuen og forvildede os ind i det nærliggende Oscar Wilde-kvarter, vi sad og hvilede ben i den smukt anlagte have til Dublin Castle, så den middelalderlige St. Patrick's Cathedral, besøgte Guinness Storehouse og skålede i Guinness-øl med udsigt over hele Dublin – og så brugte vi selvfølgelig også en aften i Temple Bar sammen med festglade Dubliner, shoppede i Primark, opdagede skønne morgenmadscaféer, spiste på barbecue på den sjoveste hipster-café, og fandt ved et tilfælde Irlands bedste mexicanske restaurant, som serverede skønne frozen magaritas. Ah. Men mest af alt, nød vi faktisk bare hinanden og tiden væk fra telefoner, arbejdsmails (for Nicos vedkommende), og jobsøgningspanik (for mit vedkommende). Det var så tiltrængt. Og så fantastisk. Og Dublin kan virkelig anbefales.
