Det er det samme hvert år. Når kalenderen siger december, bliver min verden automatisk lidt smukkere, lidt finere og lidt sjovere. Min decembermentalitet grænser til det latterlige, men jeg kan ikke lade være. Jeg er en uforbederlig julegris, og jeg elsker alt, der har med julen at gøre.
Denne jul er dog noget helt særligt, og jeg har genfundet en juleglæde, jeg har været foruden i flere år. For jeg er eksamensfri for første gang i seks år. Juleeksaminer er en sørgelig tradition, man som studerende er nødt til at affinde sig med – og en af voksenlivets største fordele er afskaffelsen af netop dét onde.
Selvom jeg har travlt, og selvom der afgjort er mange gøremål, jeg burde lave, er jeg langt fra stresset på den måde, som jeg plejer at være det. Min tid er min egen. Og sikke en gave det er.
Julen er allerede ankommet i vores lille hjem med juletræ, kalenderlys, pakkekalender, adventsgaver og julepynt i hele stuen. Jeg har set julefilm, spist juleslik og hørt julesange på repeat. På kontoret har vi også en juleplayliste, og så er vi allerede i gang med at planlægge årets julefrokost. Mine arbejdsdage går med julekonkurrencer, julepost og juleanbefalinger, og min fritid går med julehygge. I morgen skal Nico og jeg ned i byen for at købe de sidste julegaver, og i aften skal jeg bage honninghjerter.
Livet er rart. Især i december.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar