Jeg nyder synet – og lyden – af min nye elkedel, der står og bobler lystigt på køkkenbordet. Det er en af mine allerfineste julegaver, og jeg er både lykkelig og fortvivlet over, at jeg nu er typen, der jubler over en elkedel. Hvor gammel er det lige, jeg er?
Min mor må være tankelæser. Min føntørrer brændte sammen, dagen før jeg tog til Jylland på juleferie – og juleaften gav hun mig en ny. En god en endda, der gør det hele lidt lettere.
I den mindre prangende ende af skalaen, sender jeg hjerteøjne til min nye læbepomade, som jeg købte i dag. Fugtgivende og med duft af pink grape – hvad kan man ønske sig mere?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar