Viser opslag med etiketten Guldfund. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Guldfund. Vis alle opslag

tirsdag den 25. september 2018

Helt papirsklar til 2019


2019 venter lige om hjørnet. Selvom jeg ikke helt kan forstå det; selvom det virker alt, alt, alt for tidligt; og selvom jeg egentligt lige syntes, 2018 var ved at blive godt. Det er bare et faktum.
Jeg har derfor valgt at forberede mig til det kommende år med en bestilling hos en af mine yndlingsdesignere af kontortilbehør og papirdimser. Nemlig Anna Bonds Riflepaperco, som simpelthen er himlen for papirelskere. Jeg kunne med lethed klikke hele deres webshop hjem og fortabe mig i en verden af pastelfarvede blomsterprint, kalligrafiske skrifttyper og finurlige designs. Åh. Jeg synes, alt Anna Bond rører ved er så fint.
At bestille fra Riflepaperco er dog altid en lidt kostbar affære. Varerne sendes fra USA, og der kommer altid told på. Det ændrer dog ikke på, at jeg hjertens gerne støtter min yndlingsdesigner, og at hendes varer er pengene værd. Så, én gang om året lukker jeg øjnene og klikker de kontorartikler hjem, som jeg drømmer om. Denne gang er det blevet til: 
  • En sart lyserød kalender, komplet med læsesnor, fine citater på hvert ugeopslag og det smukkeste indvendige blomsterprint. Ah!
  • En vægkalender (for, ja! Sådan en bruger jeg stadig og kan slet ikke leve uden) med farverigt blomsterprint.
  • Klistermærke-ark. Det er måske lidt fjollet, men jeg bruger virkelig mange klistermærker i mit scrapbookeri, og de her var så fine. 
  • En memo-blok med guldtryk og blomster (aner I et mønster her?).
  • En yndig og helt gammeldags fin notesblok.
Og så er jeg vist helt papirsklar til 2019! Og så behøver jeg vist ikke forholde mig yderligere årsskiftet foreløbig.



tirsdag den 18. september 2018

En ny scrapbook

Mit behov for scrapbooking opstod egentligt lidt bagvendt. Jeg har nemlig altid været sådan en, som har samtlige gemt kvitteringer, biografbilletter og ligegyldige noter, jeg kunne få fingrene i. Jeg aner ikke hvorfor, jeg hader bare at skille mig af med den slags – også selvom de mange papirlapper slet ikke tjener et formål. 
Scrapbooking er i virkeligheden mit forsøg på at give de mange små, ligegyldige papirlapper et formål. Jeg kan godt lide tanken om at samle små ting sammen og lime dem ind i en bog som minder. Og desuden har scrapbooking den fordel, at det også giver mig et sted at samle mine mange polaroidbilleder, som ellers også blot ligger og flyder. De nedskrevne ord og refleksioner er nærmest kun en sidegevinst og langt fra det primære. Men jeg hygger mig med det; nyder at skrive med kuglepen og selv forme mine ord. Det gør man jo så sjældent efterhånden.
Faktisk har jeg opnået en vis milepæl i mit scrapbookeri, fordi jeg nu har udfyldt en hel scrapbook. Det er jeg mærkværdig stolt af, for jeg har ellers aldrig været i stand til at færdigsskrive en dagbog. Det har også betydet, jeg pludselig havde en undskyldning for at købe en ny scrapbook; og denne gang faldt valget på en brun, spiralindbundet sag fra Kraft. Den er helt perfekt til formålet og med rigelig plads til kreative kruseduller, store sammenlimede kompositioner og, som jeg bruger den til, en kombi af det hele. 


mandag den 10. september 2018

Min første subscription-box: Magisk te!

Der findes efterhånden en subscription box for alting og alle. Man kan abonnere på månedlige overraskelseskasser med fantasybøger og boginspirerede duftlys, bogmærker og strømper; man kan abonnere på æsker med alt fra sminkeprøver og hårpleje til tandbørster, gin, chokolade, tøj og Star Trek-merchandise. 
Det er et kæmpe marked med uoverskueligt mange muligheder. Og det er på én gang den mest geniale og mest ligegyldige trend, jeg nogensinde har set. Genial, fordi trenden spiller på idéen om overraskelser og gaver; at man får folk til at betale for noget, som de senere føler er en nøje udvalgt gave. Ligegyldig, fordi tingene i de mange abonnementsbokse ofte er overflødigt merforbrug, som man slet ikke havde et behov for til at starte med.

Ikke desto mindre, er jeg også selv faldet i. For et par måneder siden udbød en af mine yndlingsbutikker på Etsy en lille subscription box med Harry Potter-inspireret te. Og af en eller anden grund, købte jeg den. Ikke på grund af et egentligt behov, men mest fordi det virkede hyggeligt. Og det var også. Hyggeligt, altså. Selvom jeg ikke kommer til at købe en ny boks, så nyder jeg alligevel de sammensatte overraskelser. Se selv her; 

Jeg er ellevild med Etsy-butikken Riddle's Tea Shoppe, som sælger Harry Potter-inspireret te i smukke, håndlavede poser, æsker og krukker. Ejeren af den lille butik er den talentfulde kunstner Aun-Juli, som også sælger fine prints, krus, badges og meget andet. Jeg har tidligere købt dette krus derfra.
Som en del af sin magiske online tebutik, sælger Aun-Juli også abonnementsbokse med te og andre små håndlavede godter. Man kan vælge mellem to abonnementsbokse: en for dødsgardister og en for aurorer. På den måde hra Aun-Juli virkelig skabt et helstøbt merchandise-univers, som på én gang er tro mod Harry Potter-universet og originalt på sin helt egen måde. Jeg har fulgt projektet længe, og da sommeræskerne var klar til forudbestilling, trykkede jeg altså 'køb'. Ikke fordi jeg mangler mere Harry Potter-merchandise eller te i mit liv, men fordi jeg gerne ville støtte projektet og kunstneren bag. Hendes ting er nemlig så fine.
Og i sidste måned kom den altså med posten. Abonnementsboksen, som jeg egentligt ikke havde rigtigt brug for. Men den var en fornøjelse at åbne, og den var fyldt med smukke og finurlige ting. 

Abonnementsboksen indeholdt:
  • To metalæsker med velduftende te
  • En metalæske med små skumfiduser
  • En pose med koffeinfri bærte
  • En mulepose med yndigt print
  • Et postkort
  • Et badge
Æsken havde et summer camp-tema, og alt var lidt rustikt og emmede af lejrtur, sommerbål og sene solnedgange. Virkelig fint og en af den slags skatte, som man nærmest kun finder på Etsy. Jeg kommer som sagt ikke til at købe en ny abonnementsboks, men jeg holder meget af konceptet.

Modtager du de såkaldte subscription boxes? I så fald, hvilken – og kan den anbefales?



lørdag den 8. september 2018

Et outfit (eller: nøgne skuldre, store skørter)

Det her outfit har reddet min sommer og synger nu på sidste vers. September er ved at give slip på den stædige augustsol og i stedet hengive sig til efteråret. Min vejrudskift er fyldt med skyer. Og jeg ved godt, der er grænser for, hvor længe jeg kan blive ved med at blotte skuldre og vandre rundt med bare ben. Hver årstid har sin charme, og efteråret er årstiden for hyggetunge striktrøjer og strømpebukser. 
Men ikke desto mindre, har jeg været glad for den her tøjkombination denne sommer. Nederdelen går mig til læggen og er sådan cirka det eneste, jeg har i den længde. Stoffet krøller ret let, men til gengæld falder det virkelig pænt. Jeg elsker at snurre rundt i den her nederdel, og den kommer helt sikkert med mig ind i efteråret også. Blot med et par strømpebukser til.

Så, i dag nyder jeg at have bare ben og nøgne skuldre og at snurre rundt i et skørt, der laver knitrende lyde, når jeg bevæger mig. Nogle outfits gør bare dagen bedre, og det her er et af dem. Om lidt tager jeg til polterabend, og jeg har tænkt mig at grine, fejre og fjolle, imens verden endnu lader som om, det er sommer.

God weekend!


torsdag den 6. september 2018

En håndfuld podcast-anbefalinger

I 2018 har jeg (næsten) gået 10.000 skridt hver dag. Det er et af de få nytårsforsæt, det rent faktisk er lykkedes mig at holde. For da jeg først gik i gang, kunne jeg mærke, hvor meget det gav mig at komme ud hver eneste dag og trække vejret dybt ned i lungerne, kigge på de skiftende årstider og sætte verden lidt på pause. Det har været en gave – især under min arbejdsløshed.
Jeg har skiftevis brugt mine lange gåture til at reflektere i stilhed og til at power-walke og lytte til musik. Alt efter humør. I den sammenhæng har jeg også brugt lydbøger og podcasts som aldrig før og glemt tid og sted, imens jeg har lyttet. Og hvorfor ikke give de gode tips videre? Her er i hvert fald nogle af de podcasts, jeg har nydt til at lytte til: 

I'm not being funny but ... er YouTuberen Leena Normingtons podcast, hvor hun stiller de såkaldte "dumme" og nærgående spørgsmål, som så mange andre distancerer sig fra. Hvert afsnit behandler et vidt forskelligt emne gennem en interviewperson, som Leena stiller følsomme, intelligente og oprigtigt nysgerrige spørgsmål til. I et af afsnittene interviewer hun en mand om hans selvmordstanker, i et andet diskuterer hun Brexit med en, som har en helt anden holdning end hun.  Andre afsnit sætter fokus på emner som hverdagsracisme, psykiske ustabile mødre og det komplicerede politiske/historiske forhold mellem Irland og England.
Podcasten er skiftevis sjov og rørende, livsbekræftende og horisontudvidende. Jeg er meget glad for at lytte med og blive klogere på de emner, mange har berøringsangst overfor. Lyt til podcasten her eller på Soundcloud. Find Leena på YouTube her (kan også anbefales!).

The Anthropocene Reviewed har et lidt mærkværdigt koncept. Den verdenskendte YouTuber og YA-forfatter John Green gennemgår i hvert afsnit et produkt eller et aspekt af det moderne menneskeliv, oplister dets konsekvenser og – slutteligt – anmelder det udvalgte fænomen med op til fem stjerner. F.eks. fortæller han i det første afsnit om canadagåsen og giver den tre ud af fem stjerner, hvorefter han går videre til at tale om sodavanden Dr. Pepper, som får 4.5 ud af 5 stjerner.
Lyder det underligt? Det er det også. Og så alligevel ikke. For når John Green taler om – og anmelder – canadagåsen, Dr. Pepper, kolera, vanen at google sine bekendte og ananas på pizza, gør han det med et sprog, der forvandler selv det mest trivielle til poesi. Hver gang jeg har lyttet til en episode, fyldes jeg med en særpræget fascination, frygt og respekt for små fragmenter af det moderne menneskeliv. Hvis du også gerne vil vide, hvordan man gør historien om en syntetisk sodavand til en melankolsk betragtning om teenageoprør og cigaretter, så lyt med her eller på Soundcloud. 

Sustain Daily Podcast er den matchende podcast til livsstils- og bæredygtighedsbloggen Sustain Daily. Her taler Emma og Johanne om, hvordan man får en mere bæredygtig hverdag og angriber emner som overforbrug, klimaskepsis og, vigtigst af alt, argumenterer for, hvorfor det er bedre at være en hykler end en kyniker. Det er uhøjtideligt, og det er klogt. Lyt med her eller på Soundcloud.

Den rette hylde er, som navnet indikerer, en litteraturpodcast. Og en virkelig dejlig en af slagsen. I den inviterer Rebecca og Sissel dig med ind i deres læserliv. Det handler i højere grad om litteraturens plads i vores liv end om specifikke bøger. Det er en af de hyggeligste podcasts, jeg nogensinde har lyttet til, og det føles vitterligt blot som at blive inviteret hjem til to gode veninder. Find bl.a. podcasten her eller på Soundcloud.

Help Marketing er nok i den lidt mere nørdede ende. Det er en podcast, jeg lytter til for at blive klogere på mit fag og få ny inspiration og løsninger til arbejdsrelaterede problemstillinger. Hvis du er interesseret i content/annoncering på sociale medier og marketingtendenser generelt, så lyt med her.

Og, lad mig høre: Hvilke podcasts lytter du til? Og kan du anbefale dem?

torsdag den 28. december 2017

Beæret og begavet;

Jeg er tilbage i Odense igen efter en herlig juleferie i Jylland. Jeg elsker virkelig juledagene med familien så højt, for det føles som om, tiden står helt stille. Ingen bekymringer, ingen gøremål, ingen travlhed; bare nærvær, samvær, brætspil, julefilm og juleslik. Sidstnævnte muligvis i bekymrende mængder, men altså ... 
Det har været en dejlig juleferie og juleaften. Og med mig tilbage til Odense har jeg den fineste gavestak fra betænksomme mennesker. I år er jeg blevet begavet med alt fra yndlingsnotesblokke fra amerikanske RiflePaperCo til bogstakke, blødt basistøj fra COS, en smuk toilettaske fra Decadent og en ekstravagant hårbørste fra Mason Pearson, neglesæt, puslespil, Tinderbox-billet og Mumi-stel. Hvor heldig (og forkælet) kan man være?
Nico har desuden også foræret mig den smukkeste gulvlange blondekjole fra Malene Birger. Desværre var den akkurat et nummer for lille, og er derfor blevet sendt hasteretur, så jeg kan nå at modtage den rigtige størrelse inden nytår. Det er nemlig en oplagt nytårskjole. 

Om lidt pakker jeg gaverne væk og stiller dem på rette plads; i bogreolen, tøjskabet, Mumi-skabet (ja, sådan et har jeg!) og i toiletskabet. Men jeg holder så meget af at have dem liggende fremme lidt; som et lille barn, der bare gerne vil beundre og lege lidt med sine nye ting. Sådan er det hvert år. Måske kender I følelsen?

Jeg håber, I alle har haft en helt fantastisk jul! 


mandag den 25. december 2017

Den store nattøjsdag ...

Vi har umanerligt mange juletraditioner i min familie. Små og store. Fjollede og lidt mere meningsfyldte. Og en af de vigtigste traditioner, foregår faktisk den 25. december. Eller, som vi så fint kalder dagen: den store nattøjsdag.
For så længe jeg kan huske, er vi altid blevet i nattøjet den 25. december og lavet slet ingenting. Vi tøffer rundt med sutsko og dovne øjne, spiser julemadsrester, fanger Harry Potter eller Ringenes herre i fjernsynet, samler puslespil, slukker telefonerne og forholder os slet ikke til virkeligheden. Det er en af årets bedste dage, og jeg knuselsker den.

I år tilbringer jeg i øvrigt dagen i et af mine nye Primark-køb. Er det ikke et helt genialt sæt? 

Jeg håber, I alle har haft den bedste jul! Og at I også nyder dagen i dag; hvad end den står på julefrokost, familiebesøg, arbejde eller nattøj.