lørdag den 9. april 2016

117 måneder

Vi har ikke nogen historie. For vores historie er min historie. Historien om os og historien om mig kommer ud på ét. For du var der hele tiden, gennem alle de pinlige frisurer, mærkelige tøjvalg, ulidelige skoledage, grimme eksaminer, studenterdagene og starten på voksenlivet. Min første lejlighed var med dig. Min første alene-ferie var med dig. Du var der, da jeg fik trukket min visdomstand ud, og du var der, da jeg fik tilbudt mit første job. Du var den første, jeg fejrede halvårsdag med, og om lidt er du den første, jeg fejrer 10-årsdag med. Du var min første kærlighed, du er min store kærlighed. Jeg kan slet ikke huske, hvem jeg var uden dig. Var jeg nogen overhovedet?


8 kommentarer:

  1. Hvor er det virkelig fint skrevet <3 Og hvor kan jeg på alle måder relatere til det - det er noget så fint, at have delt så mange af livets minder med den samme person. Tænk at få lov til at blive voksen i selskab med den samme; opleve alle glæderne men også tvivlen og frustationerne sammen. Jeg er selv så taknemmelig for at opleve det, og ud fra din tekst er jeg sikker på, at du har det på samme måde. Tillykke med de 117 måneders kærlighed :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Simone!

      Du har helt ret. Det er fantastisk at dele sit liv på den måde. Man kommer helt under huden på et andet menneske.

      Slet
  2. Åh så fint skrevet! Helt spot on. Tillykke til jer <3

    SvarSlet
  3. Det er et rigtigt fint indlæg - især fordi man kan mærke, hvor meget du nyder og sætter pris på den slags forhold og kærlighed, som du beskriver her.

    Personligt er det ikke den slags, der gør det for mig. Jeg stræber efter at være en "jeg" og ikke et "vi". Min historie er ikke mit parforholds historie og jeg er ikke en person i kraft af Mikkel, men i kraft af mig selv. Jeg tror ikke, jeg dyrker tosomheden på samme måde, som dig og Nico, men når jeg læser med kan jeg godt blive lidt misundelig på den ro og den afklarethed, som det virker til at i har - det der med at vide at man er sammen med dén det skal være for life - og der er udtalt enighed om det. At i begge ved at der er hus og børn forude og det er dét i begge vil, det er en sags ro, som jeg ikke har og nok ikke får - for det ligger bare ikke til mig. Men der er noget smukt i hver sin levemåde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Maja! :)

      Parforhold er lige så forskellige, som mennesker er det. Og de findes i mange variationer. Jeg giver dig ret i, at man også skal være en person i kraft af sig selv. Og jeg ved godt, hvor Nico slutter, og jeg selv begynder. Men jeg ved også, at Nico er til stedet i 99% af mine minder, og når jeg tænker tilbage på de store øjeblikke i mit liv, tænker jeg også tilbage til os, mig og ham, i det øjeblik. Tingene er smeltet sammen, som de gør, når man er sammen så meget og så længe.

      Jeg tror, du har et fantastisk sundt forhold til alle de ting. Og jeg er sikker på, det også giver en slags ro, som jeg aldrig vil opleve – men på en helt anden måde. Og det er sgu også smukt.

      Slet
  4. Åhh det er så fantastisk og eventyrligt, alt det I har oplevet og gennemgået sammen!
    Kæmpe stort tillykke med det til jer begge <3

    SvarSlet
  5. Åh hvor er det sødt, tillykke :*

    SvarSlet