Forelsket i Edinburgh

For min skyld kan alle de selvproklamerede anglofiler beholde deres London – hvis bare jeg må få Edinburgh i stedet. 

Jeg er blevet forelsket. I en by. Og det er en fuldstændig uventet følelse. Edinburgh kom bag på mig med sin skønhed; med sin perfekte kombination af natur og storby, med sine brostensbelagte gader og eventyrslignende bygninger der ventede på hvert eneste gadehjørne, med sine venlige mennesker og hyggelige caféer, med sine høje krogede gader og sin helt usammenlignelige skotske charme. Jeg har aldrig oplevet noget så gennemført. Det er den smukkeste by, jeg nogensinde har været i – en skjult perle.

Faktisk er Edinburgh akkurat, som jeg i sin tid forestillede mig London ville være. Gammeldags, charmerende og britisk – komplet med røde telefonbokse, dobbeltdækkerbusser og uforudsigeligt regnvejr. Byen ligner en lille landsby, har energi og aktivitet som en storby, og er omgivet af naturområder, der kunne tage pusten fra enhver. På trods af de mange turister forekom byen mig så uspoleret. Alting er bevaret så smukt, og man behøver bestemt ikke at lede efter seværdigheder – gaderne er seværdigheder nok i sig selv.

Jeg vil over det næste tid drukne bloggen i Edinburgh-kærlighed. Mit hjerte er nemlig allerede druknet. Sikke en ferie. Sikke en by. Sikke nogle minder!