Noget om chokers

Dengang jeg gik i niende-tiende klasse, bandt jeg ofte silkebånd om halsen, når jeg skulle til fest. Jeg var vist inspireret af Lindsay Lohan, som jeg syntes var åh-så-pæn i Mean Girls. I hvert fald sad der ofte et sort silkebånd spændt sammen med en sikkerhedsnål om min hals. Folk spurgte mig undrende om, hvorfor jeg gjorde det, og mente vist jeg var en anelse skør. Det var jeg nok også, men jeg mente samtidig, det var det fedeste påfund i verden. Som teenagere jo altid gør.

Da chokers lige pludselig kom tilbage i gadebilledet sidste år, var jeg umiddelbart kritisk. Jeg syntes, det var for 90'er-agtigt og for stort et teenage-flashback til, at jeg kunne overskue det. Men man har kun et standpunkt, til man tager et nyt, ikke? Jeg har i hvert fald overgivet mig til trenden, og ejer nu alskens sjove (og umulige) chokers. Jeg kan dog ikke få mig selv til at bruge dem i hverdagen. Mit teenage-jeg ser det stadig hovedsageligt som en fest-ting. Men det er da også meget sjovt, ikke?

(PS: For sjovs skyld har jeg gravet et gammelt choker-billede frem fra arkiverne. Sig hej til Rikke anno 2007. Haha, det var tider!)