Post Christmas

På en måde føler jeg mig lidt snydt i år. Jeg har slet ikke stornydt julen, så meget som jeg ville. Det er nok en kombination af travlhed på arbejdet, overbookede weekender og – som prikken over i'et – en sygdom, der kom lige da jeg havde tid til at julehygge lidt. Det har været lidt svært for mig at få kalenderen til at gå op, og julehygge er vel, frem for alt, en disciplin der går ud på at tage sig tid. Tid til at nyde, tid til at dovne, tid til at snakke, og tid til at hygge. Og tid har netop været en mangelvare for mit vedkommende.

Men kabalen gik, trods alt, op til sidst og jeg har virkelig nydt de her juledage med julefrokoster, familiesammenkomster og dovne og stille morgener i nattøj. Det har været virkelig rart og virkelig tiltrængt at gå helt ned i gear – og ud over et par (lettere skræmmende) gavebytteopgaver over de næste par dage, har jeg ingen planer her mellem jul og nytår. Ikke andre planer end hyggeri, i hvert fald.

Gaveglad;

Havde I en fantastisk jul? Det havde jeg. Jeg havde været syg lige op til jul med feber og forfærdeligt ondt i halsen. Lillejuleaften hostede jeg stadig og var tung i hovedet, men det klarede op, og jeg nåede at blive frisk til juleaften. Heldigvis. Det var nemlig sådan en skøn aften med god mad, pakkelegssjov, grineflip under en mærkværdig techno-version af "Julebal i Nisseland" mens vi gik rundt om juletræet, Disneys juleshow, chokoladeknapper i massevis – og naturligvis, skønne gaver. 

I går vandrede vi rundt i nattøj, så film, spiste slikrester og kagerester, lige indtil det blev aften og tid til en lille julefrokost. Derefter kørte min søster og jeg tilbage til Odense, hvor jeg lige nu sidder i lejlighedens lille stue og er ved at pakke ud igen. Jeg har slæbt en masse skønne gaver med hjem, og sidder og nyder dem lidt. Efter jul bliver jeg altid sådan et lille barn igen, og 'leger' lidt med alt det, jeg har fået – bladrer i nye bøger, drikker te af nyt mumikrus, tester hårprodukter, fumler med en ny rygsæk og dufter til ny parfume. Jeg har virkelig fået de mest fantastiske gaver, som har blæst mig helt bagover. Det er næsten for galt ... 

Nico stjal mit åndedrag med sin gave. Op til jul havde han været meget hemmelighedsfuld og hintet om en gave, han kun kunne købe i København. Jeg anede ikke, hvad han talte om, og havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg juleaften ville blive mødt af Christian Louboutins eventyrlige indpakning. 

Det var så surrealistisk. Det er sådan noget, som sker for piger i romantiske komedier eller Sex and the City-afsnit. Jeg sad i flere minutter og stirrede på skotøjsæsken, før jeg overhovedet turde åbne den. Jeg var så overvældet over en så stor gestus; og over en kæreste, som åbenbart lytter efter, når jeg mumler om drømmekøb og ønskeopsparinger.

For Nico gav mig ikke bare et par sko; han gav mig de sko, jeg drømte om. Helt klassiske og elegante sorte hæle; en smuk, smuk, smuk gave som vil følge mig i rigtigt mange år. Imponerende nok, valgte han den helt rigtige hælhøjde, den finish jeg drømte om, og for at afslutte skoeventyr helt rigtigt, passede skoene også perfekt. Det var et Askepot-øjeblik.

Det er selvfølgelig en helt vildt dekadent gave. En gave som ikke alle vil kunne forstå eller se fornuften i. Og måske er det slet ikke fornuftigt overhovedet; men åh, hvor er det romantisk. Og fantastisk. Og helt hundrede procent, kun noget Nico kunne finde på at gøre. Og det, og så meget andet, gør det til verdens bedste gave.

Julerier

Det har taget mig lang tid at komme i julestemning i år. Jeg har haft for travlt til at pynte op, for travlt til at se julefilm og for travlt til at tænde mit kalenderlys. Jeg har haft travlt med rare ting, så på den måde er det slet ikke så katastrofalt; det har bare gået mig lidt på, at jeg ikke havde tid til at julehygge, når jeg nu holder så meget af det.

Men nu, er jeg klar. Jeg har pyntet op, (næsten) brændt kalenderlyset ned til den korrekte dato, jeg har købt julegaver, hængt en mistelten op, være til julefrokoster en masse, set en fantastisk julefilm (tip følger!), og været hjemme ved min mor, hvor julestemningen er størst og bedst. Ah. Nu tror jeg på, det snart er jul. Og jeg er endelig klar.

Den sidste juletid kommer til at stå på julebag med en sød veninde, besøg af en anden sød veninde, filmaften med min søster, julegaveshopping med Nico og stille aftener med varme striktrøjer, julefilm, te og brunkager. Det bliver herligt.

... Men først skal jeg lige have hængt en lyskæde op på altanen. Det gør jeg nu.

Moodboard (Eller: 5 billeder og en sang)

Press play and enjoy.

(PS: lygtepælen på det første billede minder mig lidt om Narnia)

En efterårsode

Jeg er netop kommet hjem fra en gåtur i skoven. Og der var så smukt – uanset hvor jeg kiggede hen. Op eller ned, der var gyldne farver, halvvisne blade, bittesmå paddehatte og bare grene overalt. Jeg elsker virkelig efteråret. Det er den smukkeste årstid.

Min sidste feriedag

Åh, dagen er kommet. Den dag der til tider har virket så uendeligt langt væk og andre gange en smule for tæt på. Den dag jeg har cirklet i min kalender, og som jeg (ubevidst) hele tiden har talt ned til. Min sidste feriedag.

For at bruge en højtelsket kliché: mine tre uger er virkelig fløjet afsted. Jeg har nået så meget, gjort så meget, set så mange mennesker, og jeg har virkelig nydt det hele. Sommeren har været fyldt med fest og farver, jeg har selv fejret fødselsdag, tilbragt en uge med min søde familie, været på drømmeferie i Skotland, været til Grøn Koncert, set gamle veninder og samtidig har jeg også fået klemt enkelte biografture og lækre middage ind mellem det hele. Ah. Jeg smiler, når jeg ser tilbage på den seneste måned.

På sin vis er jeg klar til at tage på arbejde igen, men jeg er ikke klar til at sige farvel til sommeren endnu. Og det skal jeg heldigvis heller ikke – den sidste, bittersøde flig af august er endnu tilbage, og både sommerbryllupper og venindedates venter forude. Jeg har planlagt lidt selvforkælelse i de næste uger, for at frsøde hverdagen lidt – og jeg har tænkt mig at nyde mine friaftener alt det, jeg kan. Og selvfølgelig også dagen i dag, der er den sidste af sin slags.

Det passer mig faktisk fint, at det regner i dag. Så har jeg en undskyldning for at læse videre i Harry Potter-serien (har netop færdiggjort den kedelige bog 5), drikke lidt varm kakao, tænde et duftlys og gemme mig under dynen. Jeg forsøger at klemme den sidste feriesødme ud af ugen, inden mandagen venter.

PS: Det der voksenferie kan i øvrigt virkelig anbefales. Selvom jeg er en smule misundelig på mine studievenner, der lige nu nyder hele to måneders ferie, slapper man altså bare af på en helt anden måde, når man ikke skal vente på karakterer eller bruge tiden på semesterforberedelse og fritidsjob. Jeg har virkelig formået at koble af i år – det var selvfølgelig også tiltrængt efter den rædselsfulde specialesommer sidste år, hvor jeg slet ikke kunne trække vejret for forpligtelser og 'jeg-burde-gøre'.

Forelsket i Edinburgh vol. 2

Jeg aner ikke, hvor spændende de her indlæg er for jer at læse. Jeg har bare brug for at skrive dem, brug for at fumle med billeder, drømme mig tilbage og fundere lidt over, hvad det egentligt var, der fik mig til at falde så hovedkuls for Edinburgh.

Hvad jeg er nået frem til? Slet ingenting. Kærlighed kan ikke forklares.

Jeg vender tilbage i løbet af næste uge med lidt mere brugbare tips til restauranter, caféer og uundværlige seværdigheder.