søndag den 7. august 2016

1, 2, 3 – Skotland!

Vi er checket ind, og vores boarding pass er printet. Kufferten er fyldt med både sommerkjoler og striktrøjer, paraplyer og solbriller, og min håndbagage er pakket med kamera, pas og en god bog. I min medbragte notesbog er adresser på museer, caféer, butikker og parker, vi skal forsøge at komme forbi. Der er også nødplaner i tilfælde af regnvejr, gråvejr og stormvejr. Jeg er helt rejseklar, og Nico farer rundt for at pakke de sidste skjorter.

Jeg glæder mig. Jeg glæder mig så meget. Om lidt tager vi på eventyr. 


lørdag den 6. august 2016

Tilflugtssted

Når jeg skal flygte fra noget – eller nogen – er det her, jeg flygter hen. En lille grøn oase mellem hospitalet og byen; ranke træer, solstråler kastet gennem et bladgrønt filter og naturlig stilhed. Jeg er heldig at bo i en by med så mange grønne områder. Jeg tror slet ikke, jeg kunne fungere uden mit tilflugtssted. 
Jeg har egentligt aldrig ment, Danmark var et smukt sted. Men når jeg står dér, blandt træer og uendeligt grønt, har jeg svært ved at forestille mig noget smukkere. Fruens Bøge ligner noget taget ud fra et eventyr; en lang allé af træer, der lokker og hvisker så indbydende. Jeg går altid forskellige ruter, og jeg støder altid på noget smukt. Og bedst af alt: min hjerne kan ikke rumme andet end skønheden, når jeg går rundt derude.


fredag den 5. august 2016

tirsdag den 2. august 2016

Lige nu;

Lige nu spiser jeg overdådige chocolate chip cookies (frisk fra ovnen) og genlæser Harry Potter. På dansk endda – og med illustrationer. Det føles virkelig ligesom at vende tilbage til et barndomsunivers.
Egentligt havde jeg overbevist mig selv om, at jeg nok aldrig kom til at genlæse Harry Potter igen, da jeg har set mig unødvendigt og irrationelt sur på forfatteren bag. Men alle de mange posts om den "nye" Harry Potter bog (som slet ikke er en ny Harry Potter-bog ...), har givet mig lyst til at vende tilbage til mit elskede barndomsunivers. Og læsningen er som det altid har været; ligesom at vende hjem. Lunkne forfatterfølelser eller ej.
Og(!) uden at glemme aftenens hjemmebag: de her cookies er de bedste, jeg nogensinde har bagt. Denne opskrift er altså perfekt – hvis vi lige ser bort fra, at jeg altså næsten har fordoblet chokoladeindholdet. Ahem. Mere chokolade skader ingen, vel?
Det er også så længe siden, jeg har bagt. Og jeg elsker at bage. Det er nærmest terapeutisk for mig. Da jeg var eksamensstresset bagte jeg så meget, at Nico måtte give mig bageforbud. Han tog nemlig alt for meget på undervejs. Nu har jeg kun sjældent tid til det. Men det er altså bare noget så hyggeligt.

Nå. Nu vil jeg tilbage. Tilbage til bogen, tilbage til min kæmpe chokoladecookie og tilbage til Harry. Nico er til fodboldtræning, så jeg har lejligheden helt for mig selv, og her er så dejligt stille. Perfekt læsetid. Ah.


lørdag den 30. juli 2016

Om at være en smule analog

Jeg har intet imod den digitale verden. Jeg lever jo af den. Jeg ser ingen grund til at romantisere det analoge og dæmonisere alt, hvor ordet 'online' indgår. Men dermed ikke sagt, at det analoge ikke har sin charme. En charme der er svær at overse.
Af samme grund vil jeg gerne hylde to analoge nyanskaffelser, jeg har gjort mig på det seneste. To komplet upraktiske, gammeldags og vildt unødvendige nyanskaffelser. Upraktisk eller ej – jeg er helt vild med dem. 

For nylig købte jeg et nyt kamera. Nemlig et Instax Mini 8, der øjeblikkeligt fremkalder billeder og printer dem. Det er fantastisk – og så analogt, som noget kan være. Det bedste køb jeg længe har gjort mig, og den fineste måde at bevare sine sommerminder på. Jeg knipser og blitzer løs og indfanger gode stunder på en sjælden, nostalgisk og upoleret måde. 
Det gode ved et kamera som Instax er, at billederne bliver mere spontane. Man aner ikke, hvordan man ser ud i øjeblikket, og man kan ikke tage billedet om og hurtigt rette på sit hår, fordi det sidder forkert (eller jo, hvis man vil spilde dyrt fotopapir på det). Man sidder spændt og venter på, billedet bliver fremkaldt. Selv fotografen bliver ofte overrasket, når billedet kommer ud – fordi nogen lige sprang ind bag i billedet og lavede et ansigt, eller fordi man akkurat lige nåede at bryde ud i et grineflip. Det er et fastfrosset øjeblik, og det er på en eller anden mere ægte end så meget andet. Og derudover er det også bare vildt sjovt.
Jeg har allerede knipset mange billeder med mit lille Instax. Det er et hit til fester og til lyse sommeraftener. Og så er det også en måde at kunne pynte sit hjem med billeder af dem, man holder allermest af. Mit køleskab er blevet til et lille lykkegalleri, og jeg skal snart have købt en lille fotokæde, som jeg kan fasthænge flere billeder på.


Til min fødselsdag blev jeg desuden beriget med et andet analogt vidunder. Nico gav mig verdens bedste fødselsdagsgave, for han huskede, at jeg en eller anden gang har fortalt ham, hvor meget jeg ønskede mig en skrivemaskine. Det er en gammel drøm og en vildt irritationel af slagsen. Jeg er bare fascineret af skrivemaskiner. Af nostalgien, skrøbeligheden og romantikken de indeholder. Jeg elsker lyden af tasterne, og det lille 'ding' der lyder, når man når til enden af en linje. Jeg elsker skrøbeligheden af det man producerer, ordene som ikke bliver gemt andetsteds. Og selvfølgelig det faktum at man ikke kan distrahere sig selv med museklik og internetvinduer. 
Mine skrivemaskinedrømme er dog ikke noget, jeg har talt om ofte, og jeg er så overrasket over, at Nico rent faktisk huskede det. Derudover har han været på jagt efter den helt rigtige og opsporet den et eller andet obskurt sted på internettets afkroge. Sikke en gave! Jeg elsker den, jeg elsker den af hele mit hjerte, og den er lige dele en brugsgenstand og en pyntegenstand, der fuldender mit lille bibliotekskontor. Jeg har også allerede skrevet et par sider derpå og glæder mig til at skrive flere. Helt perfekt!  

søndag den 17. juli 2016

#rikkesballonfest

Det er sjovt, det der med fødselsdage. Da jeg var yngre, hadede jeg min fødselsdag og holdte aldrig fødselsdagsfest, for det var jo midt i ferien, og der var så mange, der var ude at rejse. Det matchede bare aldrig. 
Men her, i mine 20'ere, har jeg taget lidt revanche og holdt nogle smadderskønne fødselsdagsfester. Og jeg elsker det. Jeg elsker at invitere, planlægge menu og pynt og bruge en hel aften i selskab med mine bedste venner og veninder. Det er simpelthen så hyggeligt, og nogle af mine bedste minder kommer fra de fester.

I år var ingen undtagelse. I går havde jeg nemlig 10 af mine yndlingsmennesker på besøg for at spise, fejre og feste. Det var sådan en sjov aften, og jeg elskede hvert sekund. (Det som jeg kan huske, altså. Jeg blev ret fuld og har mistet de sidste to-tre timer i et sort hukommelseshul. Det irriterer mig faktisk lidt. Jeg vil gerne beholde det hele!)

Jeg landede i min seng klokken seks i morges efter den sjoveste fest og bytur. Det var herligt og absolut al roderiet i dag værd. 

 
Jeg eeelsker at pynte op! Der hang pomponer, vimpler og heliumfyldte balloner i stuen, og det hele var holdt i lyserødt og guld – også bordpynten, som jeg synes blev ret yndig.

I år havde jeg besluttet mig for at lave velkomstdrinks – og de smagte smaddergodt! Vi blandede en flaske vodka med to flasker hvidvin og smagte til med hyldeblomstsaftevand og danskvand. For smags og syns skyld puttede jeg også blåbær, citron og mynte i, og det så superfint ud. (Desværre led den flotte drikkedispenser en ret tragisk død senere på aftenen. Men sådan er der jo så meget.)

Menuen stod på byg-selv hot dogs med alverdens tilbehør. Nico havde lavet friturestegte løg, coleslaw, tzatziki og syltede rødløg – og så var der naturligvis også alt det traditionelle tilbehør. Det var så sindssygt lækkert!

Efter maden drak skålede vi i champagne og spiste chokoladeovertrukne jordbær. Jeg havde helt droppet desserten i år, fordi den så ofte bliver overflødig, når først folk har fået lidt at drikke. Løsningen blev derfor mere(!) at drikke, og det fungerede faktisk smadderfint.


Vi lyttede til fantastisk 90'er musik, dansede, grinede og skålede hele aftenen væk. Det var perfekt. <3

Jeg havde ret svært ved at finde den helt rigtige fødselsdagskjole (og havde egentligt købt en helt anden til anledningen), men endte i denne fine Ganni-sag. Den matchede næsten mit hår i den fine sølvagtige-farve, og jeg elskede de mange blonder ved halsen.

... Og jeg fik de mest betænksomme og skønne gaver med tilhørende kort og søde ord. Herunder bl.a. en Jane Austen-malebog (seriøst!), Mumi-krus, nye løbesokker, te, en bog om en biblioteksløve og en rimende hilsen. Det var så gennemført, og så sødt!


Ps: Der er, traditionen tro, flere billeder fra aftenen på Instagram under hashtagget #rikkesballonfest.