tirsdag den 1. januar 2019

Nytårsaften i ord og billeder

Og så blev det 2019. Og det nye år blev skålet, danset og sunget ind. Med lidt hast, faktisk, for vi havde glemt tiden og spiste først hovedret og derefter dessert kl. 22 og fik pludselig travlt med at stille kransekage frem, hælde champagne op og tænde for fjernsynet og gense 90 års fødselsdag for 117. gang. Men vi nåede det, og jeg hoppede ned i Nicos arme, da klokken slog midnat, og det nye år begyndte. Det er stadig, og for altid, den bedste måde at starte året på.
År 2018 har været et lidt skørt år for mit vedkommende. Jeg startede året med total uvished på jobfronten og ingen idé om, hvad der skulle ske. Det var overvældende og ubehageligt og utroligt motiverende på en og samme tid. Og både det at være uden job og starte på et nyt har fyldt meget for mig i år. 
2018 er ikke et af de år, jeg har sværest ved at give slip på. Men det er et år, jeg vil huske. Et år, der har skubbet og udfordret mig og lært mig ufatteligt meget. Og det var et år, som var værd at fejre. Med fest, fyrværkeri og dejlige, dejlige mennesker. Og hermed en billedstorm fra gårsdagens fest;

 ... Ligesom de seneste par år, lagde Nico og jeg hus til årets nytårsfest. Vi var 11 mennesker samlet – hvilket afgjort er færre, men i takt med, at flere af vores venner får børn eller flytter, er traditionerne blevet lidt anderledes, menneskerne lidt mere spredt for vinden.
Men ikke desto mindre var lejligheden fyldt med vores yndlingsmennesker. Det er altså noget af det, nytåret kan; samle venneflokkene, levere grineflip og muligheder for skåle, dans og fællessang. Og det gør altid aftenen til noget særligt.

... I modsætning til de seneste par år, havde vi dog i år valgt at bestille mad udefra. Vi fik leveret fra Skibhusslagteren i Odense, og det var så lækkert at undgå madlavningskaos og køkkenstress. Desuden var det faktisk rigtig lækkert. Vi fik bresaola og hummerbisque til forret, oksemørbrad til hovedret og verdens lækreste dessert i form af chokolademousse med hindbær- og blåbærcoulis. Åh, den dessert kommer jeg til at drømme om længe!

... Jeg stod som sædvanlig for oppytningen og er derfor selv skyld i det konfettikaos, stuen er forvandlet til i dag. Men helt ærligt, hører glitter og glimmer ikke nytåret til? Det synes jeg.

... Jeg havde en mindre tøjkrise til årets nytårsfest, som altså resulterede i, at jeg panikkøbte en kjole på dagen. Det endte med en glimmersag fra Message – og jeg endte nærmest med at matche pynten, som Kristine så fint bemærkede. Nytårsglimmer overalt!

Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Og jeg håber, at 2019 bringer smukke ting med sig. 

fredag den 28. december 2018

#Fredagsbog – uge 52

Det er fredag, men det kunne egentligt lige så godt være hvilken som helst anden dag. De her mærkværdige mellemdage mellem jul og nytår har fået mig til at miste tidsfornemmelsen. Er det fredag? Er det mandag? Der er jo ingen forskel.
I går var jeg til julefrokost hos Nicos familie, og det endte med en uplanlagt festlig aften med brætspil og julemad, der først sluttede klokken halv to om natten. Ups og hov, udbrød vi alle og begav os fra Vestfyn til Odense, småfulde og trætte og helt igennem mætte. På den måde føltes i går allerede som en fredag.
I aften skal Nico og jeg ned i byen for at spise burgere – ikke at vi har brug for mere fed mad, men vi har bare brug for noget andet end julemad. Og efter en lille burgerdate, skal vi videre på en nyåbnet cocktailbar for at få en drink eller to med en god veninde. En perfekt start på weekenden, synes jeg.

Men inden da nyder jeg en god bog. Dreadful Young Ladies and Other Stories af Kelly Barnhill var en julegave fra min mor, og det er virkelig smuk og sælsom læsning. Bogen er en novellesamling, der tager udgangspunkt i magiens verden; og i de første noveller er jeg allerede stødt på hekse og usynlige piger, forunderlige væsener og mørke hemmeligheder. Kelly Barnhills skrivestil deler mange ligheder med Neil Gaimans – hvilket måske er den største kompliment, jeg overhovedet kan give.
Novellerne kredser om temaer som seksualitet, sorg, dødelighed og dualismen mellem godt og ondt. Det er nervepirrende, poetisk og sindssygt gribende. Sådan nogle historier, der bliver hængende i luften lang tid efter endt læsning. Sådan nogle historier, som man bærer med sig og lader farve ens dag, humør og tanker ...

Hvad med dig? Hvad læser du på denne fredag, og hvad skal du bruge årets sidste weekend på? Noget rart, håber jeg!


onsdag den 26. december 2018

Efter jul

Efter nogle smukke juledage sammen i Vestjylland, er vi nu tilbage i Odense igen. For at pakke julepynten ned og julegaverne ud. Når vi altså først lige har set de allersidste julefilm, spist de allersidste slikrester og taget til den allersidste julefrokost med Nicos familie i morgen. Inden da skal vi også (på en eller anden måde) have bestilt mad til den ventende nytårsfest og sammensætte en festmenu. Men, altså. Alting til hver sin tid.
For nu nyder jeg bare lidt sofatid; med en stak nye bøger ved min side og nye, bløde sutsko på mine fødder. Ah. Jeg elsker altså de her helligdage, hvor hele byen er lukket, og alle kryber sammen med deres kære i lejligheder og huse. Under tæpper og omkring festmåltider. Det er altså hyggeligt. Uanset hvor upraktisk det så end er. 


tirsdag den 25. december 2018

En julehilsen

Jeg havde de bedste intentioner om at blogge lidt inden jul. At sammenklippe en film og ønske jer alle en rigtig glædelig jul. Men tiden forsvandt for mig; med tosomhed, gode film, julerengøring og rejseri til Vestjylland. Og pludselig var det jul.
Det var en lidt anderledes og helt særlig jul i år. For Nico tog til Vestjylland sammen med mig for at fejre julen sammen. Det har vi aldrig rigtigt gjort før; vi kommer begge fra meget små og tætte familier, som uden tvivl ville mærke vores fravær juleaften. Men samtidig er det altså blevet sværere og sværere for os at undvære hinanden til jul. Og derfor tog vi hul på en ny tradition i år; Nico holdte jul med mig, og næste år holder vi jul med hans familie. Omsider, fristes man til at sige.
Og det var simpelthen sådan en hyggelig juleaften. Nico lavede and, og vi pyntede alle juletræ, spillede brætspil og pakkespil, så Disneys Juleshow og skålede i god vin. Dagen blev lidt et mix af nye og gamle traditioner, og jeg nød virkelig at have Nico ved min side. Selv mit barndomshjem føles mere hjemligt med ham.

I ønskes hermed – lidt forsinket – en rigtig glædelig jul og et par smukke juledage. Uanset hvordan og med hvem, I tilbringer dem. Gid I nyder de sidste decemberdage!


torsdag den 20. december 2018

Lately ... #16

De decemberdage jeg elsker så højt er langsomt ved at forsvinde mellem hænderne på mig. De er forsvundet med overarbejde; lange dage på kontoret, hyggelige aftener derhjemme, julefilm, et uplanlagt Ringenes Herre-marathon, julefrokoster, besøg af søde veninder og overraskende få julegaveindkøbt. Sidstnævnte er jeg virkelig bagefter med.

Her er lidt billedglimt fra de sidste dage – det, jeg har husket at tage billeder af, altså; 


... Åh, langsomme juledage med puslespil og hjemlige syslerier. Det er det bedste, synes jeg. For nylig lagde jeg f.eks. det her fine julepuslespil, som jeg næsten ikke kunne nænne at skille ad igen.

... En af Nicos adventsgaver til mig var biografbilletter. Han inviterede mig ind for at se Bohemian Rhapsody, og i sidste uge satte vi os ind i biografmørket. Det var sådan en god film. Vi blev begge blæst helt bagover. 
Rami Malek er en vidunderlig Freddie Mercury og så overbevisende i hver eneste bevægelse og replik. Soundtracket var storladent, og det var en oplevelse i sig selv at lytte til Queen gennem biografhøjtalerne. 

... (Reklame) I sidste uge var jeg til et bloggerarrangementet på Café Mauritz i Odense. Det var Fynske Influencers, som inviterede, og aftenen bød ikke blot på burgere og gode drinks, men også på networking med dygtige influencers, hyggesnak og en mindre workshop om personal branding. Sidstnævnte satte tankerne i gang hos mig.
Min forrige blog havde en så tydelig identitet, og min nuværende blog/Instagram-identitet er en overraskende flyvsk størrelse sammenlignet med. Mindre professionel. Mindre organiseret. Men mere mangefacetteret og meget mere mig. Det er i hvert fald det, jeg bilder mig selv ind.

... Nico og jeg er løbet tør for serier, vi kan se sammen. Vi har lige genset Game of Thrones, og Nico er ved at lokke mig til at se Vikings, og vi har set første afsnit, som var rigtig godt, men slet ikke det, jeg var i humør til. Så hvad gjorde vi så? Vi startede da på at gense Ringenes Herre-trilogien.
Filmene er så lange, at vi deler dem op i 2-3 bidder og ser lidt hver aften. Altså, med undtagelse af i lørdags, hvor vi vågnede alt for tidligt begge to og slæbte dynerne ind i stuen og så hele film 2. Det føltes næsten helt barndoms-nostalgisk, sådan at stå tidligt op og se film. Og det var så enormt hyggeligt.

... Midt i al julegavekøberiet har jeg købt 2 bøger til mig selv. Det er ellers længe siden, jeg har gjort det. Jeg læser ikke nær så meget, som jeg før har gjort, men de her titler har givet mig akut læsetrang. Og derfor klikkede jeg dem med i kurven, da jeg alligevel var ved at bestille julegaver. Nu glæder jeg mig bare til juleferie og læsetid. Snart.

... I oktober var jeg til bryllup. En af mine handelsskoleveninder skulle giftes, og Nico og jeg rejste til Esbjerg for at feste og fejre kærligheden sammen med mit handelsskoleslæng. Det var en fantastisk fest, og nu har jeg netop fået tilsendt billederne fra aftenens opstillede photo booth. Jeg blev så glad af at kigge dem igennem og blive mindet om en hyggelig og fjollet aften med kærligheden i centrum. Bryllupsfester er altså bare de bedste fester, synes jeg.

tirsdag den 18. december 2018

What I've Been Watching Lately (Christmas Edition) #3

Jeg er gået helt i jule-selvsving. Akkurat som jeg plejer at gøre. Jeg elsker alt, hvad der har med julen at gøre, og i min optik er december blandt årets smukkeste måneder. Lyset, stemningen, glæden. Nostalgien, klichéerne, mennesker. Jeg elsker det altså.
Og derfor overrasker det vel ingen, at jeg ser julefilm i en evig båndsløjfe? Her er de seneste julefilm, jeg har set i år – lidt nyt, lidt gammelt, lidt fjollet.

Fortæl mig endelig, hvilken julefilm der er din favorit. Jeg er altid på udkig efter anbefalinger.

Elf (2003) – Set på Netflix
"Skal vi ikke se en julefilm?" spurgte jeg Nico en lørdag i november. Vi havde begge tømmermænd og var voldsomt trætte. Han nikkede bare, og jeg fandt den første, den bedste af slagsen på Netflix. Det var Elf med Will Ferrell i hovedrollen. Og det var et godt valg.
Filmen er tilpas fjollet og tilpas fyldt med julerier til at fungere. Det var et virkelig godt filmvalg på en træls tømmermændsdag, og Nico og jeg grinede os igennem den. Ikke at jeg nødvendigvis behøver at se den igen. Men alligevel.

The Family Stone (2005) – Set på Netflix
Jeg har faktisk aldrig set The Family Stone før i år. Og det fortryder jeg lidt, for det er virkelig en god film! Sarah Jessica Parker spiller rollen som den klodsede/følelsesmæssigt udfordrede forretningskvinde til perfektion. Der var mange scener, der fik mig til at sprutte af grin og alligevel endte det hele med, at jeg fik en klump i halsen. På alle måder en skøn film, der leger med alt-skal-være-perfekt-derfor-går-alt-galt-klichéen. 

Little Women (1994) – Set på Netflix
Jeg læser Little Women hver jul. Bogen er så hjemlig, fyldt med hyggelige scener om gammeldags familieliv. Og så både starter og slutter den med en fantastisk julescene. Det er en vidunderligt charmerende fortælling.
Det samme gør sig selvfølgelig gældende for filmen, som bl.a. byder på en purung Christian Bale, en betagende Winona Ryder og en miniature-lille Kirsten Dunst – for slet ikke at tale om Susan Sarandon og Claire Danes. De spiller alle deres roller så fint og følsomt, og filmen er simpelthen så hjertevarm.

You've Got Mail (1998) – Set som DVD 
Egentligt er det vildt misvisende at inkludere You've Got Mail som en julefilm. Det er ikke en julefilm, men den har julescener. Og min mor og jeg ser den altid op til jul. Det er Meg Ryan i hendes storhedstid og Tom Hanks, mens han endnu var ung. Det er en (sukker)sød fortælling om konkurrencen mellem to boghandlere, om internettets spæde chat-rooms og om livet i New York. Og så har filmen, som sagt, en masse fine julescener fyldt med humor og varme. Jeg elsker den film. Uanset årstid og højtid.

Love Actually (2003) – Set på Filmstriben
Den ultimative julefilm. Den obligatoriske julefilm. I liga med Home Alone og The Holiday. Jeg behøver ikke rigtig sige andet, gør jeg? Det er ikke jul uden Love Actually, og da jeg så den i weekenden, måtte jeg blinke en tåre væk. Jeg bliver altid så rørt af scenen, hvor Sam løber rundt i lufthavnen. Åh, ung kærlighed. Så storladent og så fint.