tirsdag den 25. december 2018

En julehilsen

Jeg havde de bedste intentioner om at blogge lidt inden jul. At sammenklippe en film og ønske jer alle en rigtig glædelig jul. Men tiden forsvandt for mig; med tosomhed, gode film, julerengøring og rejseri til Vestjylland. Og pludselig var det jul.
Det var en lidt anderledes og helt særlig jul i år. For Nico tog til Vestjylland sammen med mig for at fejre julen sammen. Det har vi aldrig rigtigt gjort før; vi kommer begge fra meget små og tætte familier, som uden tvivl ville mærke vores fravær juleaften. Men samtidig er det altså blevet sværere og sværere for os at undvære hinanden til jul. Og derfor tog vi hul på en ny tradition i år; Nico holdte jul med mig, og næste år holder vi jul med hans familie. Omsider, fristes man til at sige.
Og det var simpelthen sådan en hyggelig juleaften. Nico lavede and, og vi pyntede alle juletræ, spillede brætspil og pakkespil, så Disneys Juleshow og skålede i god vin. Dagen blev lidt et mix af nye og gamle traditioner, og jeg nød virkelig at have Nico ved min side. Selv mit barndomshjem føles mere hjemligt med ham.

I ønskes hermed – lidt forsinket – en rigtig glædelig jul og et par smukke juledage. Uanset hvordan og med hvem, I tilbringer dem. Gid I nyder de sidste decemberdage!


4 kommentarer:

  1. Sikke nogle skønne billeder! Glædelig bagjul, sødeste Rikke <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, min pige <3 Håber du har haft nogle smukke juledage!

      Slet
  2. Skidtepyt. Jeg opdagede også, at jeg havde glemt at blogge den sidste 1½ uge op til jul. Det er aldrig sket før, men jeg havde travlt med alt muligt andet (og det har andre også haft), så nu kommer indlæggene blot lidt forsinkede.

    God jul herfra :-)


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bestemt ingen katastrofe – og så hyggeligt at læse alt lidt på bagkant. Ægte julero! :)

      Også den bedste jul til dig - eller godt nytår, som man nok burde skifte til nu! :)

      Slet