mandag den 10. december 2018

... På julemarked

I fredags havde jeg den hyggeligste eftermiddag – og bedste start på weekenden. Mai og jeg mødtes efter arbejde og begav os ind i Odenses juleland. Eller blot det årlige H. C. Andersens Julemarked, som jeg aldrig har fået besøgt tidligere.
Vi havde en hyggelig aften i det tidlige mørke; kiggede på hjemmelavede dimser og lækkerier, stødte på en helt genial gåseparade og så 14 gæs vandre på rad og række, drak helt fantastisk kirsebærgløgg og nød stemningen på den travle handelsplads blandt de gamle bygninger. 
Jeg synes altså virkelig, julemarkeder er sådan en hyggelig dansk tradition. Duftene, stemningen og alle de fine, håndlavede og hjemmestrikkede varer er indbegrebet af julehygge for mig. Især med i så godt selskab.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar