Materiel lykke;

Jeg nyder synet – og lyden – af min nye elkedel, der står og bobler lystigt på køkkenbordet. Det er en af mine allerfineste julegaver, og jeg er både lykkelig og fortvivlet over, at jeg nu er typen, der jubler over en elkedel. Hvor gammel er det lige, jeg er?

Min mor må være tankelæser. Min føntørrer brændte sammen, dagen før jeg tog til Jylland på juleferie – og juleaften gav hun mig en ny. En god en endda, der gør det hele lidt lettere.

I den mindre prangende ende af skalaen, sender jeg hjerteøjne til min nye læbepomade, som jeg købte i dag. Fugtgivende og med duft af pink grape – hvad kan man ønske sig mere? 

... Og sidst, men bestemt ikke mindst, fryder jeg mig over et nyopryddet kontor. Jeg har organiseret bogreol og ryddet ud i kontorskabet – og nu er rummet lige så fredgivende, som jeg kunne ønske mig. 

Familietid

Juletid er familietid. Og det er alt for længe siden, jeg sidst har set min. Min hverdag er blevet så travl og så fyldt på det seneste; med dagligt pendleri mellem Odense og København, kæresteri, skriveri og kulørte fester. Og midt i det hele har jeg helt manglet tiden til at tage til Esbjerg. Hjem til min mor, min familie og min kat.

Men nu er jeg her. Og jeg har været her siden i tirsdags. Det har været ægte, salig lykke og hjerteflimmer siden da. Film, spil, mad og dovenhed i alenlange baner. Og jeg har nydt hvert eneste sekund. Sommetider tror jeg, jeg undervurderer, hvor meget hjemve man egentligt kan have, selvom man lader som om, man er vokset fra det.

Jeg – en julegris

Det er det samme hvert år. Når kalenderen siger december, bliver min verden automatisk lidt smukkere, lidt finere og lidt sjovere. Min decembermentalitet grænser til det latterlige, men jeg kan ikke lade være. Jeg er en uforbederlig julegris, og jeg elsker alt, der har med julen at gøre.

Denne jul er dog noget helt særligt, og jeg har genfundet en juleglæde, jeg har været foruden i flere år. For jeg er eksamensfri for første gang i seks år. Juleeksaminer er en sørgelig tradition, man som studerende er nødt til at affinde sig med – og en af voksenlivets største fordele er afskaffelsen af netop dét onde.

Selvom jeg har travlt, og selvom der afgjort er mange gøremål, jeg burde lave, er jeg langt fra stresset på den måde, som jeg plejer at være det. Min tid er min egen. Og sikke en gave det er.

Julen er allerede ankommet i vores lille hjem med juletræ, kalenderlys, pakkekalender, adventsgaver og julepynt i hele stuen. Jeg har set julefilm, spist juleslik og hørt julesange på repeat. På kontoret har vi også en juleplayliste, og så er vi allerede i gang med at planlægge årets julefrokost. Mine arbejdsdage går med julekonkurrencer, julepost og juleanbefalinger, og min fritid går med julehygge. I morgen skal Nico og jeg ned i byen for at købe de sidste julegaver, og i aften skal jeg bage honninghjerter.

Livet er rart. Især i december.