Bedste Budapest!

Man føler sig altid lidt tom efter en ferie, gør man ikke? På én gang både mættet af nye indtryk og oplevelser, og sært skuffet over at det man havde glædet sig til så længe, nu er forbi. Det er en pudsig fornemmelse. En sær melankolsk lykke. Hvis lykke altså overhovedet kan være melankolsk. Uanset hvad, hygger jeg mig med at sortere og redigere billeder, scrapbooke og huske anekdoter og dele ud af mine oplevelser med mine venner – når jeg altså ikke har travlt med at hænge i telefonkø hos SAS og snakke kuffert og trackingnumre. Jeg har dog besluttet, at sidstnævnte del ikke skal spolere mindet om min ferie. Det må den ikke. For Budapest var – hvordan man end vender og drejer det – den største positive ferieoverraskelse, jeg har fået i lang tid. Byen var simpelthen så smuk; gotisk arkitektur, let forfaldne bygninger, og de smukke kirker og slotte jeg i mit liv har set. Når man færdes i gågaden eller sidder på en af de mange caféer, føles byen udpræget europæisk, men hvis man går ind i en sidegade eller nyder udsigten fra Buda-højen, er det østlige islæt tydeligt. Og så værdsat.
Jeg overvejer at sammensætte en lille mini-Budapestguide. Om ikke andet så fordi, jeg synes det er vildt hyggeligt og det på en eller anden måde også giver mig et overblik over mine oplevelser. Jeg fandt så mange perler i Budapest. Faktisk er byen i sig selv lidt en endnu uopdaget perle.