Godmorgen! Jeg sidder i toget mod København lige nu. Ikke fra Odense, som jeg plejer, men derimod fra Esbjerg. Jeg kommer nemlig helt hjemmefra; hjemme fra Janderup, fra et lille besøg hos mine forældre og verdens sødeste katte. Det gør den kommende tur til København ekstra lang, men jeg er heldigvis bevæbnet med min bærbare og min mors hjemmebagte rosinboller. Og så kan jeg vist klare hvad som helst.
Det har været et ganske spontant besøg, denne gang. Da jeg i mandags forsøgte at være praktisk og krydse ting af på mine to-do lister, gik det op for mig, hvor meget jeg har overskredet det årlige tandlægetjek. Så jeg greb straks telefonen, fik en tandlægetid i går og bestilte i samme omgang en fridag. I og for sig kunne jeg bare have arbejdet hjemmefra og lagt tiden fra tandlægebesøget til i den anden ende, men jeg kunne mærke, at jeg havde brug for en fridag. Så – 1, 2, 3. Sådan en fik jeg.
Tanken om en fridag brugt udelukkende på tandlæge var dog alligevel for deprimerende, så i samme omgang besluttede jeg, at jeg ville hjem. Hjem til markerne, køerne, kattene og familien. Hjem, og sætte verden på pause i verdens bedste tryghedsboble. Og det viste sig at være lige, hvad jeg trængte til.
Jeg har derfor brugt de sidste 24 timer på at sove længe, snakke løs over et puslespil med min mor, se en god film og lytte til regn, kattenes spinden indendøre og køernes klagesang udenfor. Og nå, ja. Så har jeg selvfølgelig også været til tandlæge og ynket en smule over dét.
Det føles meget luksuriøst og samtidig helt forkert, sådan at splitte ugen op på den her måde. Jeg er helt veludhvilet og lykkelig – og kan ikke helt forstå, at jeg kun skal arbejde i dag og så har weekend. Det føles pludselig mere som mandag end som fredag. På den bedst tænkelige måde.
Har jeg forresten fortalt jer om Dinah?
Dinah er min lillebrors kattekilling og verdens største og blødeste pelsklump. Hun er opkaldt efter Alices (fra Alice i Eventyrland) kat, fordi min lillebror elsker eventyrets farverige univers. Min lillebror fik hende som lillebitte kattekilling i sommers, og hun er allerede vokset ubærligt meget og er nu langt større end Rasmus. Jeg er dog sikker på, hun består 99 % pels, alligevel.
Lige nu er min lillebror på højskole, så min mor agerer kattepasser, og det betyder, at mit besøg inkluderede en masse kattenus og nååårh-lyde. Rasmus og Dinah er i øvrigt så sjove sammen; Dinah følger Rasmus overalt, men tør ikke komme alt for tæt på, og derfor ligger de ofte i hver sin ende af sofaen og stirrer opmærksomt på hinanden. På klassisk kattefacon.
Dinah er en norsk skovkat og næsten ubærligt smuk. Hun gør mig helt idiotisk katteskruk, og da hun faldt i søvn i mit skød i går, kunne jeg ikke lade være med at sige til min mor, at jeg altså også snart vil have en kat. Hvis bare min udlejer tillod det ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar