En del af mig forstår slet ikke, hvordan det allerede kan være fredag igen. Det virker helt forkert og skørt at have weekend allerede nu. Følelsen er sikkert hjulpet godt på vej af min lille midtvejspause i ugen – men ikke desto mindre, kan jeg ikke lige slippe følelsen af, at ugen er forsvundet for mig. Endnu en uge.
Denne weekend er i øvrigt noget helt særligt: jeg skal nemlig slet ingenting lave. I morgen smutter Nico til arrangement i hans loge (som de så fint kalder det), og jeg skal være alene hjemme. Det er jeg ganske godt tilfreds med, for jeg trænger til en stille weekend med dyb søvn, nattøjsdage og planløse aftener. Jeg går nemlig en temmelig tætpakket oktober i møde ...
Bogen der gør mig selskab i denne weekend er en, næsten universel, storfavorit. I anledning af min nærtforestående London-tur er jeg nemlig ved at genlæse Harry Potter-serien og er netop nået til Harry Potter og hemmelighedernes kammer.
Som en del af Harry Potter-generationen, forbinder jeg serien med læsning i sene (og forbudte) nattetimer, midnatsåbent i boghandlen på udgivelsesdagen og en følelse af altid at have noget at glæde sig til: en ny bog, en ny films biografpremiere efterfulgt af en ny DVD til samlingen ... Jeg genlæser både bogserien, fordi den er skøn læsning – men også på grund af nostalgifaktoren og alt det, den minder mig om. Sådan tror jeg, mange har det. Det er en del af magien.
Hvilken bog læser du lige nu? Og hvad synes du om den?
Ååårh er altså virkelig også nødt til at anskaffe mig de illuderede versioner på et tidspunkt. De er simpelthen fantastiske :3
SvarSletDe er nemlig så fine! Og illustrationerne gør virkelig noget fint for læseoplevelsen.
Slet