onsdag den 4. januar 2017

At hoppe ind i 2017

Nytårsaften har for mig altid været en lidt ambivalent aften. For det første synes jeg, det at gå ind i et nyt år er en meget følelsesladet affære omgivet af refleksioner, forventninger, håb og en eller anden form for tab. Endnu et år er forbi med alle sine tragedier og triumfer, og selvom årsskiftet er en anledning til at se fremad, så kan jeg aldrig helt lade være med at se tilbage. Og tage afsked med minder såvel som personer.
For det andet, er der en hype omkring nytårsfester, som er lidt svær at komme til livs. Det der med, at det "skal være årets fest". Den slags kan man jo ikke planlægge sig ud af – og det ved alle jo godt. Men det er lidt en tankeomstilling, man lige skal acceptere ... 

... Når det så er sagt, synes jeg også, nytårsaften er en smuk ting. En mulighed for at starte et nyt år med dem, man holder allermest af. En chance for at mødes og hygge; med fint tøj, fine drinks, glimmer og fyrværkeri. Et lille drys af traditioner (i form af nytårstale og nedtælling), og en stor portion fjolleri og hygge. Det er da svært ikke at holde af!
Denne gang var Nico og jeg værter for en skøn nytårsfest. Vi var i alt 11 gæster, og alle havde en "tjans", de stod for – en ret de skulle medbringe, selskabslege, pynt eller andet. Det fungerede helt vildt godt, og jeg nød at se, hvor meget alle havde gjort ud af deres ansvarsområde. Det var virkelig en god aften, fyldt med fest og farver – men også kærlighed og ømhed, gode snakke og et ønske om et fantastisk 2017. Her er lidt glimt fra min aften;

... Jeg stod for pynten. Selvfølgelig, fristes man til at sige. Og pynte gjorde jeg! Med balloner i massevis som holdt sig smukt svævende ved hjælp af helium, bittesmå sølvstjerner der vil komme til at hjemsøge min lejlighed i flere årtier, og bordbomber, konfetti, stjernekastere og serpentiner i massevis. For den slags skal altså til. Uanset hvor irriterende det er. 

... Og selvfølgelig forvandlede lejligheden sig til et konfettikaos næsten øjeblikkeligt. Men et rodet bord hører altså (også) nytåret til. Og det er sjovt.
Vi fik i øvrigt overdådig mad, som jeg desværre ikke har billeder af. Forretten bestod af hjemmelavede tarteletskaller med krabbedip, ristet rugbrød med laksetartar serveret på en bund af rucola, ristet lyst brød med svampestuvning og samosa med fetafyld. Ah! Hovedretten var rosastegt oksemørbrad serveret med timiankartofler, flødekartofler, portvinssauce, broccolisalat og brød med hjemmelavet hvidløgssmør. Især saucen døde jeg lidt over. Så. God! Til dessert fik vi chokolademousse med bund af appelsinkrokant. Derefter blev det tid til kransekage (en af mine veninder arbejder ved en bager og havde taget en med!), drinks i massevis, shots, champagne og – selvfølgelig – chips. Det var virkelig kræs for maven – og godt at vi indtog det over længere tid. 

Som en del af pynten havde jeg opstillet et lille fotobord med rekvisitter, polaroidkamera og digitalkamera. Så kunne alle snuppe et billede – og beholde det eller efterlade det til værterne. Det var virkelig et hit, og der blev taget så mange fine billeder, som jeg kunne smile af, da jeg samlede dem op dagen efter. Den slags er altså guld værd. 

... Jeg havde en virkelig smuk drømmekjole på i aftenens anledning. Nemlig en gulvlang sag fra Stine Goya – lyseblå med guldstriber og -prikker. Jeg har vist den tidligere her. Jeg har længe ledt efter en lejlighed til at lufte den, og nytårsaften var den perfekte lejlighed! (Også selvom alle de andre var i sort, ahem ...)

... Jeg har virkelig mange billeder fra aftenen, men de fleste er virkelig fjollede og indforståede, så dem vil jeg skåne jer for. Ovenstående billede her afspejler dog aftenen meget godt; jeg dansede og hyggede mig til den lyse morgen. Folk var i herligt humør – og det var muligvis den bedste nytårsfest jeg nogensinde har haft. Gode venner, god mad, gode drinks – og godt humør. En aften fyldt med kærlighed. Da klokken slog tolv, hoppede jeg ned fra en stol, og Nico greb mig hvorefter vi udvekslede et vaskeægte nytårskys. Derefter blev det til krammere og kindkys fra hele flokken – efterfulgt af udendørs champagnedrikning og fyrværkerikiggeri. Findes der nogen bedre start på det nye år? Jeg tvivler.


tirsdag den 27. december 2016

Post Christmas

På en måde føler jeg mig lidt snydt i år. Jeg har slet ikke stornydt julen, så meget som jeg ville. Det er nok en kombination af travlhed på arbejdet, overbookede weekender og – som prikken over i'et – en sygdom, der kom lige da jeg havde tid til at julehygge lidt. Det har været lidt svært for mig at få kalenderen til at gå op, og julehygge er vel, frem for alt, en disciplin der går ud på at tage sig tid. Tid til at nyde, tid til at dovne, tid til at snakke, og tid til at hygge. Og tid har netop været en mangelvare for mit vedkommende.
Men kabalen gik, trods alt, op til sidst og jeg har virkelig nydt de her juledage med julefrokoster, familiesammenkomster og dovne og stille morgener i nattøj. Det har været virkelig rart og virkelig tiltrængt at gå helt ned i gear – og ud over et par (lettere skræmmende) gavebytteopgaver over de næste par dage, har jeg ingen planer her mellem jul og nytår. Ikke andre planer end hyggeri, i hvert fald.


mandag den 26. december 2016

Gaveglad;

Havde I en fantastisk jul? Det havde jeg. Jeg havde været syg lige op til jul med feber og forfærdeligt ondt i halsen. Lillejuleaften hostede jeg stadig og var tung i hovedet, men det klarede op, og jeg nåede at blive frisk til juleaften. Heldigvis. Det var nemlig sådan en skøn aften med god mad, pakkelegssjov, grineflip under en mærkværdig techno-version af "Julebal i Nisseland" mens vi gik rundt om juletræet, Disneys juleshow, chokoladeknapper i massevis – og naturligvis, skønne gaver. 
I går vandrede vi rundt i nattøj, så film, spiste slikrester og kagerester, lige indtil det blev aften og tid til en lille julefrokost. Derefter kørte min søster og jeg tilbage til Odense, hvor jeg lige nu sidder i lejlighedens lille stue og er ved at pakke ud igen. Jeg har slæbt en masse skønne gaver med hjem, og sidder og nyder dem lidt. Efter jul bliver jeg altid sådan et lille barn igen, og 'leger' lidt med alt det, jeg har fået – bladrer i nye bøger, drikker te af nyt mumikrus, tester hårprodukter, fumler med en ny rygsæk og dufter til ny parfume. Jeg har virkelig fået de mest fantastiske gaver, som har blæst mig helt bagover. Det er næsten for galt ... 

Nico stjal mit åndedrag med sin gave. Op til jul havde han været meget hemmelighedsfuld og hintet om en gave, han kun kunne købe i København. Jeg anede ikke, hvad han talte om, og havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg juleaften ville blive mødt af Christian Louboutins eventyrlige indpakning. 
Det var så surrealistisk. Det er sådan noget, som sker for piger i romantiske komedier eller Sex and the City-afsnit. Jeg sad i flere minutter og stirrede på skotøjsæsken, før jeg overhovedet turde åbne den. Jeg var så overvældet over en så stor gestus; og over en kæreste, som åbenbart lytter efter, når jeg mumler om drømmekøb og ønskeopsparinger.
For Nico gav mig ikke bare et par sko; han gav mig de sko, jeg drømte om. Helt klassiske og elegante sorte hæle; en smuk, smuk, smuk gave som vil følge mig i rigtigt mange år. Imponerende nok, valgte han den helt rigtige hælhøjde, den finish jeg drømte om, og for at afslutte skoeventyr helt rigtigt, passede skoene også perfekt. Det var et Askepot-øjeblik.

Det er selvfølgelig en helt vildt dekadent gave. En gave som ikke alle vil kunne forstå eller se fornuften i. Og måske er det slet ikke fornuftigt overhovedet; men åh, hvor er det romantisk. Og fantastisk. Og helt hundrede procent, kun noget Nico kunne finde på at gøre. Og det, og så meget andet, gør det til verdens bedste gave.


mandag den 12. december 2016

Julerier

Det har taget mig lang tid at komme i julestemning i år. Jeg har haft for travlt til at pynte op, for travlt til at se julefilm og for travlt til at tænde mit kalenderlys. Jeg har haft travlt med rare ting, så på den måde er det slet ikke så katastrofalt; det har bare gået mig lidt på, at jeg ikke havde tid til at julehygge, når jeg nu holder så meget af det.
Men nu, er jeg klar. Jeg har pyntet op, (næsten) brændt kalenderlyset ned til den korrekte dato, jeg har købt julegaver, hængt en mistelten op, være til julefrokoster en masse, set en fantastisk julefilm (tip følger!), og været hjemme ved min mor, hvor julestemningen er størst og bedst. Ah. Nu tror jeg på, det snart er jul. Og jeg er endelig klar.

Den sidste juletid kommer til at stå på julebag med en sød veninde, besøg af en anden sød veninde, filmaften med min søster, julegaveshopping med Nico og stille aftener med varme striktrøjer, julefilm, te og brunkager. Det bliver herligt.

... Men først skal jeg lige have hængt en lyskæde op på altanen. Det gør jeg nu.



tirsdag den 25. oktober 2016

Moodboard (Eller: 5 billeder og en sang)

Press play and enjoy.

(PS: lygtepælen på det første billede minder mig lidt om Narnia)


lørdag den 22. oktober 2016

En efterårsode

Jeg er netop kommet hjem fra en gåtur i skoven. Og der var så smukt – uanset hvor jeg kiggede hen. Op eller ned, der var gyldne farver, halvvisne blade, bittesmå paddehatte og bare grene overalt. Jeg elsker virkelig efteråret. Det er den smukkeste årstid.