Som et eventyr: Boscolo Hotel

Normalt går jeg egentligt ikke så meget op i hoteller. Jeg rejser for at se byer – ikke hotelværelser. Men vores nylige tur til Budapest blev lidt af en undtagelse. Vi var nemlig begge opsatte på en daseferie i syden, men på grund af for dyre flybilletter, tog vi den smukke storby i stedet – og valgte et lidt dyrere og lækrere hotel for at få lidt af dasestemningen med også.

Og hotellet vi endte på var så exceptionelt, at jeg tænkte, det fortjente sit eget indlæg. Det var indbegrebet af dekadence. 

Hotellet 

I det sekund vi trådte ind over dørtærkslen på vores hotel i Budapest, trådte vi ind i et eventyr. Boscolo Hotel kunne lige så godt være et slot. Der er guld og marmor overalt; over lobbyen skinner solen igennem et glastag, og fra den tilstødende café lyder klaverspil og violin. Det er næsten så meget over-the-top, at det er kitsch. Men min indre prinsesse kunne ikke lade være med at elske det og sukke over de mange guldbeklædte krummelurer og marmorsøjler. 

Boscolo Hotel ligger i det jødiske kvarter i Budapest – ca. 15 min. fra centrum på gå-ben. Vi bookede gennem Expedia og opgraderede til et værelse med balkon. Læs mere her. 

Værelset

Igen – hotelværelser er ikke det, der betyder mest i min verden, men jeg kunne alligevel ikke lade være med at glæde mig, hver gang vi lukkede døren op til vores hotelværelse. Det var simpelthen så fint og så romantisk. Udsigten fra balkonen var ikke nødvendigvis enestående – men vi sad derude en aften og så en lyserød solopgang. Og dét var enestående. 

New York Café/Salon

I starten af 1900-tallet var New York Café stedet, hvor forfattere, kunstnere og intellektuelle mødtes. Det var stedet for store tanker, filosofiske snakke og uformelle møder mellem overklassen. Desværre faldt stedet i forfald under kommunismen, og er først i begyndelsen af 2000 blevet restaureret af hotellets nye ejere.

Caféen og salonen ligger i forlængelse af Boscolo Hotel, og det er et fascinerende sted. Der er så smukt; stedet ligner en blanding af Titanic og balsalene fra Anastasia-tegnefilmen. Nico og jeg valgte at spise i den Michelin-anbefalede salon og fik en fantastisk 4-retters menu med tilhørende vin og drinks for under 1.000 kroner. Absolut billigt i forhold til kvaliteten – og sådan en skøn oplevelse.

Follow my blog with Bloglovin

Glimt af en lejlighed

Det er efterhånden blevet en tradition; hver sommer morer Nico og jeg os med at købe nye dimser til hjemmet, fornye os lidt på plante-fronten og skrubbe gulve helt i bund. I år er ingen undtagelse, og i sidste uge gæstede vi både IKEA, Plantorama og H&M Home for at få årets ønskeprojekter sat i gang. På en eller anden måde, ender den slags altid med at være mere omfattende end vi forestiller os; men resultatet bliver altid så skønt. Og er der noget bedre end et rengjort hjem med lidt hint af nyt? I år har de største projekter fundet sted på Nicos kontor. Vi har monteret et hæve-sænke bord, købt en kontorstol og ryddet op i alle de engang-så-vigtige papirer. Resten af hjemmet nyder bare godt af nye dimser og pynt. Uanset, føles det i hvert fald rart. 

Mandagsblues

Ak, hverdagsmandag. Så mødes vi igen. Efter en tre ugers intens, fantastisk og uforglemmelig sommerferie er du atter ankommet med forpligtigelser og tidlige morgener. Jeg har ikke frygtet dig – men jeg har heller ikke savnet dig. Det har jeg haft det for godt til. 

Og det er nok derfor, jeg nu er ramt af de klichéfyldte mandagsblues; for du markerer slutningen på noget, jeg godt kunne have brugt noget mere af. Stilhed. Fritid. Impulsivitet. Overskud. Og fleksibilitet. 

Men selv alverdens klager kan ikke jage dig på flugt; og derfor bekæmper jeg dig så godt, som jeg overhovedet kan. Med behageligt tøj, langsomme morgener, koppe med dampende drikke, Game of Thrones med verdens bedste kæreste, god mad og lidt syndig rosévin. Det er den eneste løsning, jeg har. Og den er heller ikke så ringe endda.

Noget om fødselsdage (og et par billeder)

Det er både besværligt og fantastisk at være et sommerbarn. Med en fødselsdag i sommerens  (næsten præcise) midte, var det altid umuligt for mig at invitere klassen hjem til fødselsdag eller uddele flødeboller. Min fødselsdagsfejring har altid været fleksibel og er blevet skubbet både foran og bagud for at folk overhovedet kunne komme. Sådan er det vist bare i højsæsonen for rejser, sommerhusbesøg og strandture.

Men, altså der er også mange fordele. Jeg husker fødselsdage i baghaven med grillfester og højt solskin; fødselsdage i udlandet med bølgebrus og palmesus; fødselsdage med badebassiner og store is; og senere fødselsdage med fællessang, fællesskål og drukspil, hvor vi både så solen gå op og gå ned. Og dét må være den ultimative sommermagi.

De seneste par år har jeg holdt store fødselsdagsfester med mange gæster, heliumballoner og farverige drinks. Måske som en kompensation for tidligere fødselsdage – eller måske fordi sommeren bare egner sig perfekt til den slags. I år havde jeg dog lyst til noget mere low key, og inviterede derfor verdens bedste læseklub over til hjemmelavet pizza og frozé. Og det var også helt fantastisk, som det altid er, når vi er samlet. Tiden gik i hvert fald hurtigt, og lige pludselig var klokken tre. Det var sådan en god, forsinket fødselsdag, og jeg gik lykkelig i seng. Hvordan kunne jeg andet med så sjove, skøre og intelligente veninder? 

Lately ... #4

Mine feriedage flyver afsted – med barnedåb, hjemmehygge, sommerfest med gode venner, IKEA-besøg og ægte feriedaseri. Jeg har haft så mange gode dage, og her er et lille billedudvalg. 

... Jeg har sorteret, redigeret og stornydt billeder fra Budapest. Både af den digitale og den helt analoge, papirfine slags. På trods af uforudsete kameraproblemer (som da vi f.eks. forlod hotellet med et batteritomt kamera), tog vi over 500 billeder i Budapest. Det har været en kæmpe nydelse at se billederne igennem og mindes vores smukke storby-getaway. 

... Jeg har været til barnedåb for søde baby Josephina i en ny og helt fænomenal buksedragt. Buksedragten er en fødselsdagsgave fra Nico – og sikke et pletskud! Jeg havde den også på til sommerfest hos nogle kammerater i lørdags. 

... Min mor har fødselsdag den 7. august – samme dag, jeg starter på arbejde. Desværre kan jeg ikke være sammen med hende på hendes fødselsdag, så i stedet for fødselsdagssang og hurraråb, har jeg sammensat en lille gavekurv til hende fyldt med alle de ting, hun bedst kan lide; en boggave, en (tøse)øl, lidt fint til hjemmet og god Summerbird-chokolade. 

Jeg tilbragte et par dage i denne uge hjemme hos hende. Det er noget, jeg forsøger at gøre mig umage med; altid huske at besøge hende, så snart jeg har tid. Jeg elsker at vende tilbage til Vestjylland, mærke vinden og vandet, lytte til stilheden og vågne op til synet af køer lige ude foran vinduet. Dét kan Odense altså ikke konkurrere med. 

... Jeg kombinerer altid et besøg hos min mor med et besøg hos min lillebror. Tiden i Vestjylland skal udnyttes på bedste vis, og jeg nyder at kigge forbi og se, hvordan han har det. 

Her i foråret har min lillebror i øvrigt fået den sødeste lille kattekilling. Killingen hedder Dinah og er opkaldt efter Alices (fra "Alice i Eventyrland) kat. Hun er også en fryd at besøge; så plysset, så kælen og så legesyg! Hun får det til at krible i mit katteelskende hjerte.

... Da jeg skulle i Magasin for at købe fødselsdagsgave til min mor, kom jeg også til at købe en lille ting til mig selv: nemlig denne fine porcelænsfigur. Jeg elsker Arabias Mumi-serie, og jeg nærer en dyb kærlighed til den fine Snorkfrøken. Det kunne næsten ikke blive bedre!

... Jeg har udvidet puslespilssamlingen og samlet flere puslespil. Ah! Der findes altså ikke noget mere vanedannende eller mere afstressende end puslespilslæggeri. Og de fine Disneymotiver forstørrer kun fornøjelsen. 


... I slutningen af oktober tager min mor, søster og jeg på tøsetur til London. Vi har hygget os med at sammensætte det bedste program for turen, og jeg har haft fornøjelsen af at sætte det op grafisk. Nu glæder jeg mig bare helt vildt til, vi skal af sted. 

... I sidste uge lånte vi Nicos forældres bil og kørte i IKEA. Vi har fået købt alle mulige praktiske dimser, hylder og lamper, og har fået ryddet så fint op i vores lille hjem. Det er hverken voldsomt eller vildt synligt, men det var det lille friske pust, vi begge manglede i lejligheden. 

... I går mødtes jeg med en veninde, som jeg ikke har set i et par år, for at drikke vin og catche up. Vi endte på Amy's Bar, som er et skønt sted, og dér sad vi så i bare ben under den gradvist lyserøde sommerhimmel og drak to flasker rosévin sammen. Snakken gik om løst og fast helt indtil baren lukkede klokken 01, og det var simpelthen sådan en gave, at sidde med en veninde man ikke har talt med så længe, og mærke hvordan alting bare føltes som før. Vi adskiltes med et kram og et løfte om, at vi skulle ses snart igen. 
Og så slentrede jeg ellers gennem Odenses snævre gader med en vinfyldt krop og et tilhørende snurrende hoved. Da jeg nåede til min hoveddør, tænkte jeg på, at det var første aften i lang tid, der virkelig havde føltes sommerlig; mild, lys og så ubekymret som man ellers kan være, når man skåler onsdagen væk i godt selskab. 

En stille aften, alene hjemme

Jeg er alene hjemme. Nico er til indflytterfest, og lejligheden er helt stille. Og selvom jeg altid holder så meget af idéen om alenetid og stilhed, og sommetider endda glæder mig til det, så duer jeg ikke til at være alene hjemme i praksis. Jeg bliver så hurtigt rastløs, og jeg kan hverken koncentrere mig om film eller bøger. I stedet render jeg rundt og laver mærkelige ting; overflødig rengøring, sortering i klædeskabet og den slags.

Alenetid er afgjort noget, jeg skal øve mig på. For det er så sundt og på sin vis meget luksuriøst med tid og stilhed kun til sig selv. Så, jeg øver mig igen i aften. Bevæbnet med en yndig kattekop med varm kakao, en lille skål jordbær og en vildt finurlig bog – "MOMO" af Michael Ende. Går det helt galt, kan jeg jo altid se 'Bridget Jones's Baby'. Igen.