tirsdag den 29. august 2017

En spandfuld hverdagsglæder

( ... Ok, der er faktisk en overvægt af den her type indlæg på bloggen. Men jeg elsker at skrive dem og bide mærke i de små ting, der gør mig glad i hverdagen. For dét er altså guld værd!) 

... Hvor fin er min nye highlighter fra Too Faced lige? Jeg bliver i så godt humør, hver gang jeg finder den frem. 


... Når Odenses gader er fyldt med pinke, gule og neongrønne farverester fra et nyligt arrangement. 


... Puslespilslæggeri er min absolut foretrukne afstresningsmetode. Og det virker altså. Der er noget roligt og næsten terapeutisk over at afkode de små brikker og sætte dem ind i en større sammenhæng. Nu har hele malebogs-bølgen hærget så længe – hvornår er det mon puslespillets tid til at blive in igen? Jeg spørger bare.

... Et besøg hos Kunstforeningen Gl. Strand, der lige nu har en fantastisk udstilling med Tove Janssons malerier og mumi-kunst. Nikoline og jeg besøgte på en smuk sensommerdag og nød at trave rundt mellem Mumi-skitser og oliemalerier. Da vi havde nået hele udstillingen rundt, købte vi postkort og mumi-bolsjer i den tilstødende butik og nød et glas hvidvin i den smukke gårdhave. Det var en skøn dag.

... Jeg har ikke læst mange bøger denne sommer, men jeg har læst denne. En fin lille novellesamling fyldt med sommerhistorier om forelskelse og hjertesorg. På trods af varierende kvalitet i novellerne, er det virkelig skøn læsning. Jeg har spredt novellerne ud over flere uger, og det var rigtig hyggeligt at snuppe en sommerhistorie i ny og næ.

... Pudsig og virkelig fin gadekunst på Odenses bygninger. 


... Drinks på en onsdag. Nico og jeg øver os i, at en god drink ikke nødvendigvis er en fredagsting. Her er det et glas Aperol Spritz, indtaget til skøn grillmad. Helt sensommerperfekt! 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar