London #1: Storbykærlighed og gensynets glæde

(Advarsel: Billedtungt indlæg ahead!)

Jeg tog afsted i onsdags og kom hjem i går. Efter fire og en halv dag i smukke (og overraskende solrige) London er jeg både overtræt og forkølet. Heldigvis har jeg taget fri i dag, så jeg lige kan samle mig igen; pakke ud, vaske tøj, sortere billeder og se tilbage på en helt igennem magisk efterårsferie. For det har været helt fantastisk.

Denne gang var anden gang, jeg var i London. Det var et gensyn med byen, jeg husker som værende meget regnfuld og mærkværdigt lille – og heldigvis voksede byen mere på mig denne gang. Faktisk havde jeg slet ikke lyst til at tage hjem.

Det hænger nok lidt sammen med, at når man genbesøger et sted, især en så stor turistmagnet som London, har man mere tid. Man behøver ikke stå i kø til en tur i London Eye, vandre helt ud til The Globe, sidde i turistbusser eller tjekke ting af en liste. Man kan derimod bedre tillade sig at slentre rundt på må og få, gå omveje af snævre sidegader, jagte specifikke butikker og bruge en time på blot at stirre ud over søen i Hyde Park. Og det er fantastisk.

De sidste par dage er gået med alt fra overdådig afternoon tea i Kensington, lange gåture i efterårsklædte Hyde Park, shopping på Oxford Street og i Covent Garden, Disney-musical, mange(!) kaffepauser, et besøg på British Library – og selvfølgelig, en helt uforglemmelig dag i Harry Potter Studios, lidt udenfor London. Altsammen i verdens bedste selskab med min mor og min søster. Jeg kunne ikke ønske mig mere.

... Og nu skal jeg på en eller anden måde komme mig over min London-lykke og få pakket ud og gjort mig (mentalt) klar til en hel arbejdsuge, der ligger og truer i horisonten. Guderne må vide, om det lykkedes.

Med et ben halvvejs ude af døren

Jeg har pakket striktrøjer og min kompakte paraply. Jeg har fundet mit pas frem og lånt min kollegas Oyster-card. Jeg har ladet mit kamera op og købt polaroidfilm. Jeg har kysset Nico farvel, og jeg har fundet mit pas frem. Og nu venter jeg bare på at tage afsted.

Om lidt tager jeg nemlig til London med min søster og min mor. Jeg har besøgt London én gang før, i år 2012, og jeg glæder mig til at tage tilbage uden at have de største turistattraktioner på min must-do og must-see liste. Denne gang er programmet langt mere løst; Tower of London er byttet ud med Harry Potter-studiet, og turen i London Eye er erstattet af shopping i Covent Garden og på Oxford Street. Det er sådan en prioritering, man lidt lettere kan tillade sig selv, når man har set byen før. Og det nyder jeg.

Vi flyver fra Billund i morgen og lander i London ved middagstid. Derefter har vi tre og en halv dag i byen, før vi flyver igen klokken alt-for-tidligt-og-næsten-nat om søndagen. Jeg glæder mig sådan.

Brændte farver, røde blade

Jeg ved godt, jeg bare gentager mig selv. Men jeg bliver aldrig træt af den her årstid; af skovens brændte farver og af de stille dalende blade. Af de sidste varme dage blandet med kolde vinde. Af at vandre gennem en brun skovbund og klikke løs med kameraet. Skoven er så køn, lige nu. Det er hele Danmark, faktisk.

E F T E R Å R S F E R I E

Jeg har arbejdet i bogbranchen i tre år nu, og efterårstravlheden kommer stadig bag på mig. Tempoet stiger allerede i august, når man vender tilbage fra en doven sommerferie. Udgivelserne stiger og stiger i antal og i hyppighed. Hver tredje dag udkommer en ny bog, som (naturligvis) skal markedsføres og være en del af mine arbejdsplaner. Og pludselig er det hver anden dag. Og så, i midten af oktober, udkommer der en ny bog hver dag. Og sådan bliver det ved; op og op i tempo, indtil den første uge i november og dermed BogForum. Det hele kulminerer i en weekend fyldt med forfatterinterviews, baglokalesnak, bogopsætteri, faren rundt med Instagram-app'en åben og klik-klik-klik. Det er sjovt, men det er også afsindigt hektisk. Og efterårsmånederne er hårde.

Derfor er det vidunderligt at kunne sætte verden på pause for en stund. Jeg har foræret mig selv en uges efterårsferie, og den begynder i dag. Og jeg har så skønne ting på tapetet; ud at spise med Nico i morgen, en frisørtid på mandag, et Jyllandsbesøg på tirsdag, og en London-tur fra onsdag til søndag. Lutter rarhed og gode stunder forude. Og åh, hvor er det tiltrængt.

Lately ... #6

... Har jeg skruet op for radiatorerne og drukket talrige kopper varm kakao. Efteråret er for alvor over os med al sin skønhed og kulde. (Pånær den pludselige varmebølge som, meget ulogisk, har overtaget i denne uge)

... Har jeg fået gode nyheder! Kan I huske den lille operation, jeg talte om for nylig? Det var egentligt en lidt rystende oplevelse med en hudlæge, der opdagede et modermærke med "abnormale forandringer". Jeg fik en hastetid, fik det opereret væk og blev syet med et par sting. K-ordet blev nævnt som en risikofaktor, og jeg kunne næsten ikke udholde de 3-4 ugers ventetid på svar. Men svaret kom, og det var et godt et af slagsen; modermærket var ganske ufarligt, og jeg slap med skrækken og et lille ar på maven.

Det er så skørt med den slags nyheder. Jeg føler selv, jeg har været dygtig til at skubbe den nagende bekymring om i baghovedet, men da resultatet kom, og jeg kunne ånde lettet op, føltes det som om, flere tons blev løftet fra mine skuldre. Den slags fylder mere end man tror; og selv hvis man ikke tænker på det, tænker man i virkeligheden nok på det alligevel ... 

... Har jeg købt 3-4 nye sæt sengetøj og nyder at kravle under en nyvasket dyne efter en lang arbejdsdag. Det er altså den bedste hverdagsluksus i verden! 

 

... Har jeg snuppet et par hjemmearbejdsdage og i den anledning slæbt computeren med på odenseanske caféer til solomorgenmad og arbejdsro. Nogle dage kan jeg simpelthen ikke koncentrere mig derhjemme, og så er det dejligt at forkæle sig selv med lidt god mad og indfinde sig i et miljø, hvor hverdagsrodet ikke forstyrrer. Billedet er fra Den Lille Smalle, hvor jeg nød en fantastisk smoothiebowl. Dét kan anbefales.

Og apropros solomorgenmad: Det har taget mig lang tid at lære at gå ud alene, men nu stornyder jeg det altså. Jeg slæber hjertens gerne computer eller læsestof med på café og nyder kombinationen af travlhed og ro. Ah. 

... Selvom jeg i stigende grad bliver træt af pendlerlivet, nyder jeg altså at stå på Byens Bro og kigge ud over banegården hver morgen. Det gradvist tidligere mørke har nemlig skabt sådan nogle smukke himmelmalerier på det seneste. Som f.eks. denne solopgang, hvor hele Odense var badet i et lyserødt skær. Det var helt magisk.

... Har jeg døjet lidt med noget halskriller og småforkølelse og har i den anledning fået gullaschsuppe fra SoupStone. Deres hjemmelavede supper er virkelig den bedste form for takeaway, der findes. 

... Har jeg haft besøg af min søster til den årlige græskarudskæring. Hvert år plejer vi at skære en græskarlygte sammen, og vi gør altid en dyd ud af, at gøre den så grim som muligt. Det er nemlig sjovere at sidde og fnise over skæve øjne end at bande over snorlige udskæringer ... synes vi! Og sjovt var det. Årets græskar hedder Helmut og er græskarfyren til højre med det halvskæve ansigt.

I år deltog Nico også i græskarudskæringen, og han kreerede mesterværket til venstre. Det er næsten urimeligt fint!