Et år ældre

I torsdags fyldte jeg 28. En lidt pudsig begivenhed for én, der hele året har præsenteret sig som værende 28 år. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har haft så svært ved at huske min alder dette år. 27 og 28 er blevet blandet sammen i mit indre, til det nærmest var én og samme alder. Jeg trøster mig selv med, jeg på den måde har sparet mig selv for den vanlige alderspanik.

Ikke desto mindre fyldte jeg 28 på en smuk sommerdag. Jeg vågnede til solskin og Nicos højrøstede version af "hip hurra, det' din fødselsdag". Derefter fulgte gaver og morgenmad, og inden Nico tog på arbejde, fik han mig til at love, jeg kun ville bruge dagen på rare ting. Som sagt, som gjort. Dagen gik med at tale i telefon med søde veninder, underskrive en jobkontrakt(!), jordbærspiseri efterfulgt af en gåtur med Nico, chokoladeis, burgere, drinks og den lune sommeraften forsvandt til tonerne fra en udendørskoncert i Kongens Have.

Helt perfekt.

I går inviterede jeg min familie på middagsmad og kirsebærtærte, snak og forsinket fejring. Det var mindst lige så hyggeligt som fødselsdagen selv, og nu sidder jeg og føler mig uendeligt heldig efter en weekend fyldt med søde mennesker, god mad og lange kram. Hvis det er nogen-som-helst indikator på mit 28. år, tyder det hele meget godt.