Det regner. Og regner. Og regner. Himlen er næsten konstant grå for tiden, og hele dage går, uden man ser spor af solen. Morgenerne er allerede begyndt at blive mærkbart mørkere, og jeg har svært ved at komme ud af sengen til tiden. Det føles som om, min dyne har slugt mig og tænkt sig at beholde mig. Og det er egentligt også fint med mig. Jeg har lyst til at gå i vinterhi.
Men vinterhi er en luksus jeg ikke kan tillade mig, og derfor vælter jeg desorienteret ud af sengen dag efter dag, begiver mig på arbejde og falder i søvn i toget både på vej dertil og hjem igen. Jeg har alle dage været letpåvirkelig af vejret, og hvor højt jeg end elsker efteråret, gør det mig altså træt.
Men (!) regnvejrsdagene har nu også sine lyse sider. Jeg nyder (for det meste) at løbe i støvregn, og jeg nyder især det varme bad der følger bagefter. Efter en mindre løbepause på grund af syninger og sting, er det rart at snøre løbeskoene igen. Der er en særlig ro over det.
Nico spreder også hygge i hverdagen med bagning og madlavning; lige nu forsøger han at finde den bedste opskrift på briocheburgerboller, fordi han skal servere sliders til sin fødselsdagsfest i morgen. Og jeg er en glad testperson, der spiser og smovser løs. Gerne efterfulgt af lidt mæthedsjamren på sofaen, en god 90'er komedie, sammenflettede nattøjsben og uglet hår. Ah.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar