På den sidste dag i august, gennemgik jeg en lille operation. På ingen måde noget avanceret eller farligt, blot et lille indgreb som krævede et par sting. Ukompliceret som det var, var det dog stadig en operation, og det ord er i sig selv nok til at give mig myrekryb. Jeg har aldrig brudt mig om hverken klinikker, nåle eller lægekitler, og kunne jeg slippe udenom, havde jeg gjort det. Det kunne jeg bare ikke.
Derfor var jeg lidt ynkelig, da jeg blev sendt hjem. Med plaster, tape og et par sting; øm og knap så bevægelig. Jeg syntes, jeg havde lov til at have ondt af mig selv, så jeg udøvede lidt retail therapy og brugte alt for mange penge på bløde tekstiler og hyggetøj. Det virkede dog også efter planen – for bliver alting ikke lidt bedre, når man kan krybe under den (nyvaskede) dyne i plysset nattøj og en sovemaske med vaskebjørnsprint? Det synes jeg.
I dag er jeg i øvrigt tilbage i nattøjet. Jeg har lige fået fjernet mine sting, og venter nu på svar på nogle prøver. Den slags er altså nemmest at gennemgå i komfort. Og som den søde ekspedient i Hunkemöller så fint sagde, så er livet altså for kort til forvasket nattøj og ensfarvede sokker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar