Ved Odense Å ...

 

... På en af de sjældne solskinsdage.

Lately ... #5

... Har jeg tømt endnu et eksemplar af min yndlingslæbestift og købt en ny. Det er nok det beauty-produkt, jeg slider mest på, når det kommer til stykket. Læbestiften hedder i øvrigt Myth og er fra MAC. Det er den perfekte nude læbestift. Jeg vender altid tilbage til den. 

... Har jeg genset min yndlingsfilm endnu engang. You've Got Mail er altså et lille mesterværk. Så fin en film – og så nostalgisk! Tænk, hvis man dengang havde anet, hvad mail-systemerne skulle føre til og erstattes af? Pyh.


... Er jeg stødt på de allerførste og spæde efterårstegn. Jeg har det meget ambivalent med efterårets kommen i år; på den ene side glæder jeg mig til striktrøjer og brændte farver, og på den anden side, synes jeg det er bunduretfærdigt, at efteråret dukker op, når der nærmest ingen sommer har været. Sådan er det vist bare i år.

... Er jeg vågnet op til det her syn. Jeg er ikke den store fan af festoprydning og klirrende tomme flasker (really, who is?), men jeg elsker at vågne, udhvilet og lidt ør, efter en god fest og gense latterlige videoer og mærkelige sms'er fra aftenen før. Vi har virkelig haft et par sjove aftener på det seneste – og dét er altså herligt. Især fordi oktober slet ikke giver tid til den slags. 

... Har jeg spist morgenmad med verdens bedste Rikke på Den lille smalle i Odense. Det var virkelig lækkert og tilpas simpelt. Et sted jeg afgjort vil vende tilbage til – og eventuelt bruge som arbejdssted også. 

... Da Rikke og jeg gik igennem Odense, kom vi tilfældigt forbi en vaskeægte julebutik. Dén havde jeg aldrig stødt på før; så skør og fin og fyldt med glaskugler, papirklip og julemænd.

... Er Nicos hjemmegroede krydderurter vokset helt absurd. Det har bl.a. betydet hjemmelavet pesto, basilikumolie, myntesirup og andre lækkerier.

... Har jeg nærmest levet i dette outfit. Så. Behageligt. Nico kalder det mit "rengøringskone-outfit". Nok mest på grund af hårbåndet, tror jeg? 

... Odense er skør sommetider. Da jeg gik en tur i min lokale park, Munke Mose, for nylig, stødte jeg på dette glasskab med tilfældige Harry Potter-inspirerede nipserier. Det skyldes nok bare, at Odense er ved at varme op til den årlige Harry Potter-festival – men med et skab midt ude i det rene ingenting? Dét havde jeg ikke lige set komme.

... I går var en af de smukkeste dage i lang tid. Jeg gik en 3-timers lang tur i skoven, kom hjem og spiste sen morgenmad med Nico og hyggede dagen væk med en god bog og en kop varm kakao. Om aftenen tog Nico og jeg på Storms Pakhus, Odenses nye Streetfood-hal og spiste fish 'n chips og drak gode mojitos. Mørket sænkede sig, imens vi sad og fik varmen med tæpper og bål og skålede imens. Så hyggeligt. 

#Fredagsbog – uge 38

Jeg har de rareste planer for denne weekend. Om en time skal jeg mødes med verdens bedste Stine, og så skal vi se Odense Teaters opsætning af Macbeth. Det har jeg glædet mig til – især i så godt selskab.

I morgen har jeg planer om at gå en tur gennem skoven og nyde de begyndende efterårsfarver og faldende blade. Det skal nydes, mens man kan. Om aftenen skal Nico og jeg ud at spise og få et par farverige drinks i Storms Pakhus – og søndag lokker med godt vejr, så jeg overvejer en lang gåtur langs havnen og sen morgenmad på en af Odenses små caféer med mig selv og en god bog. Ah. Rarhed på rarhed på rarhed.

Og nu, fordriver jeg ventetiden på teaterstykket med at læse lidt. Jeg er ved at læse to bøger lige nu; en mærkværdig endnu-ikke-helt-god genfortælling af "Pride and Prejudice" og en kommende bog af komikeren Geo, som vi udgiver på arbejdet om lidt. Bogen handler om Geos kræftforløb – og om den tomme og bekymrende fornemmelse, ordet "rask" pludselig forlader en med. Det er virkelig tankevækkende læsning, og jeg kan nikke genkendende til et par anekdoter som pårørende til en nylig kræfthelbredt. Også selvom forløbet slet ikke er det samme.

Hvad læser du lige nu?

Kontorgrej (og lykønskningskort)

Min største svaghed her i livet? Kontorgrej. Så afgjort. Jeg kan ikke se en notesbog uden at få trang til at købe den (selvom jeg aldrig udfylder mine notesbøger), og det årlige kalenderskift er noget, jeg lægger pinligt meget omtanke i. Jeg er en sucker for blyanter med fine mønstre, og jeg har et helt depot med alt fra notesblokke til glimmer-tape, klistermærker og enhjørningeformede blyantspidsere. Jeg kan ganske enkelt ikke lade være.

Og i den anledning – mine anbefalinger til det bedste kontorgrej: 

• Rifle Paper Co. Alt hvad et papirromantisk hjerte kan begære af notesblokke, kalendere, blyanter og ugeskemaer. Jeg elsker alt, hvad Anna Bond designer og overvejer kraftigt at bestille min 2018-kalender fra hendes smukke website også. Det er told-besværet værd.
• Anthropologie. Anthropologie sælger de smukkeste pyntegenstande, duftlys, kjoler og, ja – alt! Deres kontorartikler er også virkelig fine (og her kan man sommetider også købe Rifle Paper Co. og dermed spare tolden), og de har tit nogle vildt finurlige sager. Se f.eks. lige den her smukke kalender eller den her fantastiske blyantholder.
• Oh Hello Friend. De fineste sakse, alle de stempler du nogensinde kunne ønske dig og fødselsdagskort så fine, du ikke kan nænne at give dem væk. Jeg elsker at vinduesshoppe på denne side og ærgrer mig over, at den er lokaliseret i USA og dermed også genstand for voldsomme told-beregninger.
• Rad and Hungry. De sjoveste retro-notesbøger, klassiske airmail-konvolutter og trælinealer en masse.
• Flying Tiger. Ah, ja. Jeg ved det godt, det er åbenlyst – men ikke desto mindre kan jeg aldrig gå i Flying Tiger uden at komme hjem med sjove blyanter eller fine klistermærker. Ovenfor er der et par gode eksempler (seriøst, de der tidsoptimistiske blyanter? Genialt!). Især op til skolestart er der gode sager at finde.
• H&M. Et lidt mærkeligt valg på denne liste – men har du set deres linje af enhjørninge-ting? Denne blyantspidser? Den her glimmer-tape? Eller den her? Og den her helt geniale hæftemaskine, som jeg lige har bestilt hjem?

Hvad er din foretrukne papirpusher? Giv mig gerne gode tips om oversete papirskatte i kommentarfeltet!

... Og så lidt om lykønskningskort

Den er sikker hver gang. Jeg kan simpelthen ikke gå ud af Søstrene Grene eller Flying Tiger uden at tage en lille stak lykønskningskort med mig. På trods af, at jeg egentligt har rigeligt derhjemme. Og at jeg egentligt ikke har nogle fødselsdage, barnedåbsinvitationer eller bryllupper i den nærmest fremtid.

Først og fremmest er der en tryghed i, altid lige at have et fint gavekort liggende, uden at skulle storme i Føtex og købe et rædsomt-kedeligt et af slagsen. Og derudover er det altså svært at modstå de fine print og søde budskaber på kortene. Hvem vil ikke gerne modtage en skriftlig indbydelse til te, for eksempel? Og hvem kan modstå en panda med en fødselsdagskage i hånden? Jeg kan ikke. 

I hvert fald har jeg altid et lille lager af lykønskningskort liggende med fine print. Sommetider får jeg dem brugt, og lageret går i lavvande, og andre gange rammer jeg et særligt fint kort ind og bruger det som kontordekoration. Det fungerer så fint uanset! 

Hurra for verdens bedste Nico!

I går fyldte verdens dejligste mand 27. Og det fejrede vi herhjemme med (absurd) tidlig morgenmad, bare os to, gaver og morgensang. Efter arbejde skyndte Nico sig hjem for at lave mad, imens jeg dækkede bord, gjorde rent og pyntede op, og klokken 18.30 kom 13 af vores bedste og næreste venner til spareribs, sliders, coleslaw og mojitos i lange baner. Vi råbte, dansede, hoppede og sang indtil klokken halv fire om natten. Det var sådan en hyggelig aften med de dejligste mennesker – for at fejre den bedste i mit liv. Min Nico.

Normalt er Nico faktisk ikke den store fødselsdags-type. Jeg tror nærmest ikke, han har holdt en rigtig fødselsdagsfest, siden han fyldte 18. Men, altså. I år insisterede jeg på, at det var hans tur til at blive fejret – og da hans fødselsdag faldt på en fredag, kunne det nærmest ikke være mere ideelt. Fødselsdagsfredage må nærmest være lig med obligatorisk fejring, ikke?

I hvert fald havde vi en fantastisk aften, og Nico blev fejret akkurat som han havde fortjent. I dag ligner vores stue et mareridt, og vi forsøger at ignorere det og i stedet dovne og hygge; bare os to, som en fin kontrast til i går. Film, chips, spareribs-rester og dårlige film. Den perfekte sammensætning. I morgen kommer mine forældre til brunch og Nicos forældre til aftensmad, og på den måde har vi nået at se alle vores yndlingsmennesker på én weekend.

Regnvejrsdage

Det regner. Og regner. Og regner. Himlen er næsten konstant grå for tiden, og hele dage går, uden man ser spor af solen. Morgenerne er allerede begyndt at blive mærkbart mørkere, og jeg har svært ved at komme ud af sengen til tiden. Det føles som om, min dyne har slugt mig og tænkt sig at beholde mig. Og det er egentligt også fint med mig. Jeg har lyst til at gå i vinterhi.

Men vinterhi er en luksus jeg ikke kan tillade mig, og derfor vælter jeg desorienteret ud af sengen dag efter dag, begiver mig på arbejde og falder i søvn i toget både på vej dertil og hjem igen. Jeg har alle dage været letpåvirkelig af vejret, og hvor højt jeg end elsker efteråret, gør det mig altså træt.

Men (!) regnvejrsdagene har nu også sine lyse sider. Jeg nyder (for det meste) at løbe i støvregn, og jeg nyder især det varme bad der følger bagefter. Efter en mindre løbepause på grund af syninger og sting, er det rart at snøre løbeskoene igen. Der er en særlig ro over det.

Nico spreder også hygge i hverdagen med bagning og madlavning; lige nu forsøger han at finde den bedste opskrift på briocheburgerboller, fordi han skal servere sliders til sin fødselsdagsfest i morgen. Og jeg er en glad testperson, der spiser og smovser løs. Gerne efterfulgt af lidt mæthedsjamren på sofaen, en god 90'er komedie, sammenflettede nattøjsben og uglet hår. Ah.