Det første jeg gjorde, da jeg kom hjem fra arbejde i dag var at vride mig ud af tætsiddende bukser og pæn skjorte og hoppe i hyggetøjet i stedet. Og er det ikke bare den bedste start på weekenden, når det kommer til stykket? At, bogstaveligt talt, kunne klæde sig ud af hverdagen? Det tror jeg.
De seneste par ugers jobopstart har været helt fantastiske, men også hektiske og fyldt med nye mennesker og nye indtryk, nye passwords jeg skal huske, nye programmer jeg skal lære og endda også gamle vaner, jeg skal have genopfrisket. Det har været en omstilling – men heldigvis en god en af slagsen. Ikke desto mindre er mine fredage nu mere tiltrængte end før, og jeg har prioriteret at fylde dem med afslapning.
Og således starter min fredag altså her. I sofaen. Iført blødt Primark-nattøj med Harry Potter-tryk på. Jeg har allieret mig med en god bog og en kop te, og når Nico kommer hjem senere, skal vi lave pizza. Ah. I morgen skal vi ned at kigge på H. C. Andersen-festivalen i Odense, inden vi drager til Vestjylland, hvor vi på søndag skal fejre min lillebrors 25-års fødselsdag. Og så gik den weekend vist også. Som de altid gør.
Bogen jeg har allieret mig med denne fredag eftermiddag er Pachinko af Min-Jin Lee. Det er en stor roman om en koreansk familie, der på grund af æresårsager bliver nødt til at flytte fra Korea til Japan i begyndelsen af 1900-tallet. Man følger familien i flere generationer og ser deres problemer i Japan og deres længsel efter deres hjemland.
Jeg har læst bogen i flere uger nu, sideløbende med alt muligt andet. Det skyldes ikke manglende interesse, snarere tværtimod: jeg har følt, bogen fortjente bedre end at blive læst i små 5-minutters intervaller med et underskud af koncentration. Nogle bøger kræver bare fordybelse. Det her er en af dem.
Så fordybe mig, gør jeg. Pachinko er en historisk roman – og en ambitiøs en af slagsen. Den skildrer i lige så høj grad livet i Japan og Korea som karakterernes individuelle liv, og jeg føler, den gør mig klogere på en kultur, jeg ikke før har læst så meget om. Jeg anede f.eks. ikke, at så mange koreanere så sig nødsaget til at immigrere til Japan, og at de som følge heraf blev behandlet systematisk dårligt og til tider voldeligt og fjendtligt. At de blev set ned på, men ikke havde nogen steder at flygte hen og samtidig kunne kigge tilbage på et Korea, der blev splittet i to, et hjemland de slet ikke kunne genkende.
Det er heftig læsning. Men også virkelig interessant og så fint og velskrevet. Jeg er nu cirka halvvejs i romanen og glæder mig kun til at forsvinde endnu længere ind i den og give bogen den tid, den fortjener.
Har du nogle gode weekendplaner forude? Og hvad er din fredagsbog?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar